Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vanvittigt billige superteleobjektiver fra Canon - 800mm til 8.149 kroner

De nye RF superteleobjektiver har yderst overkommelige priser og fås både i 600mm og 800mm med fast blænde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Objektiverne er den del af RF-serien, som blandt andet passer til Canons nye spejlløse topkameraer, EOS R5 og EOS R6.

Kom helt tæt på

Med 600mm og 800mm brændvidde skyder de motiver, der er utroligt langt borte i flotte detaljer. De har begge fast blænde på F11. Den mindste fokuseringsafstand på RF 600mm F11 IS STM er 4,5 m, mens den på RF 800mm F11 IS STM er 6 m.

Objektivernes evne til at fange action på afstand med AF og IS kan udvides, når de bruges sammen med de nye Extender RF 1.4x og Extender RF 2x. Med disse extendere kan man opnå brændvidder op til 1600m (RF 800mm F11 IS STM kombineret med Extender RF 2x).

Stabile skud

Begge objektiver er udstyret med en optisk Image Stabilizer og understøtter også Dual Pixel CMOS AF, når de bruges sammen med et spejlløst kamera fra Canon EOS R-systemet. Gennem kombinationen af disse teknologier kan superteleobjektiverne levere skarpe billeder – selv når man optager uden stativ eller monopod – eftersom bevægelsesslør, som forårsages af kameraets rystelser, er reduceret betydeligt.

Nemme at tage med

Objektiverne bruger Diffractive Optics og er væsentligt mindre og lettere sammenlignet med eksisterende EF-superteleobjektiver. De er udstyret med en cylinderstruktur, der udvides, når objektiverne er i brug, og trækkes nemt sammen, når de pakkes i en kamerataske.

STM-teknologien giver lydsvag og jævn fokusering – en ret nyttig egenskab ved videooptagelse.

Kontrolringen giver direkte kontrol over Tv, eksponeringskompensation, ISO og AFx.

Objektivernes faste blænde giver desuden en cirkulær bokeh, og takket være deres store zoomområde kan fotografer sløre baggrunden tilstrækkeligt, når der fotograferes motiver i det fjerne – en fin egenskab ved eksempelvis dyreportrætter.

Normalt er prisene på objektiver som disse skyhøje, men Canon har formået at presse priserne i et imponerende lavt leje:

RF 600mm F11 IS STM: 6.129 kroner
RF 800mm F11 IS STM: 8.149 kroner

De vigtigste specifikationer:

• Brændvidde på 600mm (RF 600mm F11 IS STM) og 800mm (RF 800mm F11 IS STM)
• Billedstabilisering (IS) op til (RF 600mm F11 IS STM: 5-stops, RF 800mm F11 IS STM: 4-stops)
• STM-autofokusteknologi
• Let (RF 600mm F11 IS STM: ca. 930 g og RF 800mm F11 IS STM: ca. 1.260 g)
• Kompakt – udstyret med en cylinderstruktur, der udvides ved brug og trækkes tilbage ved opbevaring
• Objektivkontrolring – giver direkte kontrol over Tv/Eksponeringskompensation/ISO-indstillinger
• Objektiv med en F11-blænde og IS og med fuld AF, når det parres med et Canon EOS R-kamera




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere