Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Android-mobiler sprænger hastighedsloftet - så vild er den nye Snapdragon-processor

Qualcomm har løftet sløret for Snapdragon 865 Plus, den processor, der kommer til at drive mange af markedets kommende topmobiler. Den formår at sparke hastigheden over 3GHz for første gang.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I dag kører langt de fleste Android-mobiler med Snapdragon-processorer - fra OnePlus til Motorola, Sony og endda visse af Samsungs mobiler.

Qualcomm har formået at skabe nogle af de absolut stærkeste ARM-baserede processorer, og nu sætter de barren endnu en tand højere.

Producenten har netop præsenteret den kommende topprocessor, Snapdragon 865 Plus.

Betydeligt hastigheds-boost

Som navnet antyder er det en opgradering af Snapdragon 865-processoren, som vi har stiftet bekendtskab med i forårets topmobiler, eksempelvis OnePlus 8 Pro, som du kan læse vores anmeldelse af her.

Egenskaberne er således langt hen ad vejen de samme, med understøttelse af 144Hz opdateringsfrekvens, 8K videooptagelse, 200MP foto, 5G (mmWave og sub-6GHz) samt Quick Charge 4 Plus. Dog er den nye chip opgraderet med trådløs forbindelse via FastConnect 6900 suite, som giver Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.2.

Den væsentligst opgradering ligger dog i ydelsen. Her tager Snapdragon 865 Plus et afgørende spring. Ved at bosste hastigheden fra 2.84GHz til 3.1GHz, lykkes det for første gang Qualcomm at sprænge 3.0GHz-loftet. Qualcomm lover desuden, at Adreno 650 gpu'en kan levere 10 procent hurtigere grafik end Snapdragon 865, uden dog at nævne konkrete tal.

Det er således egenskaber, som gamerne vil nyde godt af. Blandt de første mobiler, der kommer med den nye processor, er da også Asus ROG Phone 3 og Legion Gaming Phone, som er dedikerede gaming-mobiler. Det skulle dog undre, hvis ikke også producenter som OnePlus og Sony lancerer mobiler med processoren senere på året.

Processoren bygger på den nyeste arkitektur fra ARM, som du kan læse om nedenfor:

https://www.altomdata.dk/saa-vilde-bliver-de-naeste-android-mobiler/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere