Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Så billig bliver den nye OnePlus Nord mobil - prisleje og specs afsløret

Den nye "billige" OnePlus-mobil er på trapperne. Allerede nu kender vi de basale specs samt prislejet på OnePlus Nord.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har sjældent oplevet så meget hype omkring en mellemklasse-mobil før. I og for sig er det pudsigt at OnePlus først hæver priserne på deres smartphones for så at dumpe dem igen, med stort postyr til følge.

Men ikke desto mindre bifalder vi det, da OnePlus altid har været ualmindeligt gode til at levere smæk for skillinger i prisfornuftige smartphones.

Det er således præcis dét vi forventer af den nye OnePlus Nord mobil, som er lige på trapperne.

Solid ydelse

OnePlus lover en "premuim"-oplevelse i den nye smartphone, så vi regner med, at producenten fører den fremragende skærmteknologi fra deres seneste topmobiler ned i Nord. Vi kommer nok ikke helt op i 120 Hz opdateringsfrekvens, 90 Hz er mere sandsynligt, men det svarer da også til mange af konkurrenternes nuværende topmobiler.

5G får man også, så man er klar til fremtidens mobile bredbånd.

På processorkraft vil mobilen imidlertid ikke være helt på højde med hverken OnePlus' egne eller de fleste konkurrerende topmobiler. I et interview med TechRadar fortæller Carl Pei, OnePlus' medstifter, at Nord kommer med en Snapdragon 765G-processor. Bestemt ikke en ringe processor. Den hører til i den høje ende, omend ydelsen er et stykke fra den aktuelle top-processor, Snapdragon 865. Det er en octacore, bestående af to Cortex-A76 kerner og to Cortex-A55 kerner samt en Adreno 620 gpu. Den vil således levere fint med kræfter til langt de fleste spil samt videoredigering og multitasking, og den understøtter desuden Quick Charge 4+.

Premium til halv pris

Specifikationer på kameraet kender vi ikke endnu, men OnePlus' fortæller, at det vil være i "flagskibsklassen".

Officielle billeder af mobilen findes ikke endnu, men producenten kalder designet skandinavisk, så det skal være spændende at se, hvad det indbefatter.

Og hvad kommer den så til at koste? Hvad er "billig" på dagens mobilmarked? En dansk pris er ikke offentliggjort endnu, men OnePlus' har meldt ud, at Nord vil koste under 500 euro. Omregningen fra euro-priser til danske priser plejer at være nogenlunde en-til-en, så det ser ud til at vi lander på under 4.000 danske kroner. Det er cirka det halve af OnePlus' aktuelle topmobil. Så hvis Nord kan levere noget der nærmer sig "premium" i dette prisleje, er der god grund til al postyret.

https://www.altomdata.dk/oneplus-8-pro-test-rebellen-er-blevet-voksen/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere