Indien vil bekæmpe outsourcing-kriminalitet

Indiens softwareindustri vil med et nyt nationalt register forsøge at bekæmpe fusk og kriminalitet blandt ansatte i den hastigt voksende outsourcing-branche. Tiltaget kommer, efter tre ansatte hos et kundecenter i det sydlige Indien blev beskyldt for at stjæle mere end to millioner kroner fra Citibank-kunder i New York.

Den indiske softwareindustri forsøger nu at undgå yderligere ridser i lakken med et nyt nationalt register, som inden for fire uger skal gøre det lettere at undgå kriminalitet i virksomheder, der udfører arbejde for vestlige virksomheder. Det skriver Financial Times.

Tiltaget fra brancheorganisationen Nasscom kommer efter, at tre ansatte i et kundecenter i byen Pune i det sydlige Indien i sidste uge blev beskyldt for at stjæle mere end to millioner kroner fra Citibank-kunder i New York.

De ansatte arbejdede for outsourcing-firmaet Mphasis, der blandt andet udfører arbejde for Citibank. Ifølge det indiske politi har de tre ansatte udnyttet deres placering til at oprette falske bankkonti, hvorfra de overførte penge til Indien.

Sagen er dårlig reklame for de omkring 350.000 indere, der udfører administrativt arbejde for vestlige virksomheder, også kendt som business process outsourcing.

Arbejdet består blandt andet i at behandle personfølsomme data, og det er baggrunden for, at Nasscom med et nationalt register vil gøre det muligt at ansætte folk, hvor man ved lidt om deres baggrund.

- Registret vil gøre det muligt for de ansatte at finde jobs hurtigt og effektivt. For arbejdsgiverne giver det en mulighed for at ansætte de bedste, siger Sunil Mehta, en af Nasscoms topchefer, til Financial Times.

Han peger på, at Indien i dag ikke har unikke personnumre for landets borgere. Indiens lovgivning for datasikkerhed er samtidig svag, og mange virksomheder vælger derfor at leve op til amerikansk eller britisk lovgivning.

Nasscom har gentagne gange advaret industrien om at være mere påpasselig med sikkerhed og databeskyttelse af frygt for, at tilfælde af fusk kan koste millioner af kroner i tabte kontrakter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere