Computer Associates deler magten i fem

Den amerikanske it-koncern Computer Associates vil nu fordele det økonomiske ansvar ud på fem chefer. Det skal resultere i mere fokuserede chefer, som kan rette op på den modvind, selskabet kom ind i, efter en omfattende regnskabsskandale.

Softwarefirmaet Computer Associates har nået en størrelse, hvor det er blevet nødvendigt at fordele ansvaret for både tab og gevinst. Derfor får fem personer fremover det fulde ansvar for hver deres forretningsområde i selskabet.

Idéen med at splitte ansvaret op kommer fra Computer Associates øverste direktør, John Swainson, som i løbet af sine 26 år hos IBM var med til at udtænke en lignende model i verdens største it-firma.

- Du kan ikke styre et selskab af CA's størrelse fra hjørnekontoret. Du er nødt til at gøre cheferne i stand til at fokusere på afgrænsede markeder og veldefinerede mål, siger John Swainson.

Derfor gennemfører koncernen nu en omstrukturering, så fem chefer får ansvaret for de fem forretningsområder: Virksomhedssystemer, sikkerhed, storage, service og endelig samles de produkter, der ligger uden for selskabets kerneområder, ligeledes under én chef.

Partnere skal sælge til de mellemstore

Computer Associates' ledelse kom i modvind efter det kom frem, at selskabet i 2000 bevidst havde pumpet regnskaberne ved at bogføre en del af sit salg for tidligt.

Det fik den daværende direktør og koncernchef Sanjay Kumar til at træde tilbage i foråret 2004.

Udover ændringer i ledelsesstrukturen skal koncernen også fokusere mere på at sælge sine produkter gennem partnere.

I dag sker omkring 10 procent af Computer Associates' samlede salg gennem partnere. John Swainson forventer, at det kan blive en betydeligt større andel.

Partnerne skal især stå for salget til de mellemstore virksomheder, mens koncernens egne folk vil fokusere på de store kunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere