Mobilvirus svarer på SMS-beskeder

En ny orm til avancerede mobiltelefoner med styresystemet Symbian kan sprede sig både via Bluetooth og gennem MMS-beskeder. Ormen er ikke fundet i det fri, men viser, at virus-programmører har rettet blikket mod de avancerede mobiltelefoner.

En ny virus til mobiltelefoner er i stand til at sprede sig både via Bluetooth og via MMS-beskeder.

Det finske antivirusfirma F-Secure har offentliggjort en beskrivelse af mobilormen Mabir, som er det seneste eksempel på, at virusforfatterne har kastet sig over de avancerede mobiltelefoner.

Også denne gang er det telefoner med styresystemet Symbian, der er i skudzonen.

Mabir kan sprede sig fra telefon til telefon via den trådløse Bluetooth-protokol, ligesom mobilormen Cabir der i yderst begrænset omfang er dukket op på mobiltelefoner i flere lande.

Mabir kan desuden sprede sig via de såkaldte MMS-beskeder, altså beskeder med multimedieindhold som lyd, video eller i dette tilfælde et ondsindet program.

Venter på SMS-beskeder

Mabir er ikke den første mobilorm, som kan sprede sig via MMS, men ormen benytter en særlig snedig teknik til at lokke modtagerne til at installere ormen.

I stedet for blot at sende en besked til samtlige numre i telefonens adressebog, afventer ormen en indkommende SMS eller MMS-besked. Derefter sender den ifølge F-Secure sin ondsindede kode retur som en MMS-besked.

De fleste virus til pc'er i omløb i dag er udviklet for bagmændene kan tjene penge på at udnytte de inficerede pc'er. Det sker eksempelvis ved at bruge pc'erne til at udsende spam eller til at presse penge af internetvirksomheder ved at rette et massivt denial-of-service-angreb mod deres webserver.

En virus til mobiltelefoner kan teoretisk på tilsvarende måde udnyttes til at udsende spam i form af SMS eller MMS-beskeder.

Endnu er de ondsindede programmer til mobiltelefoner først og fremmest demonstrationer af, at også denne teknologiske platform er sårbar. Mabir-ormen er således ikke set "i det fri".

Relevant link

F-Secures beskrivelse af Mabir




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere