Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei-grundlægger: “Fik jeg muligheden, ville jeg give Trump et knus”

I sit første interview nogensinde med et dansk medie talte grundlæggeren af Huawei, Ren Zhengfei, om Danmark som forbillede for Kina, fremtiden for kunstig intelligens og trangen til at give USA’s præsident Trump en venskabelig krammer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"Velkommen til vores virksomhed. I er velkomne til at stille alle de spørgsmål, I måtte have, og jeg vil prøve at være meget direkte i mine svar. Udfordrende spørgsmål er også velkomne."

Med disse ord tog grundlæggeren af tech-giganten Huawei, Ren Zhengfei, for nyligt imod journalister fra de nordiske lande Norge, Sverige, Finland og Danmark. De danske medier var repræsenteret ved DR’s Asien-korrespondent Philip Khokhar. Her var teknologier som 5G og kunstig intelligens højt på dagsordenen:

"Kunstig intelligens (AI) bliver den næste store teknologi efter 5G. Men det kræver, at vi får tre grundvilkår på plads først: supercomputersystemer, datalagringssystemer med enorm kapacitet samt lynhurtig forbindelse mellem de to. Først når de tre grundvilkår er på plads, kan AI nå sit fulde potentiale", konkluderer Ren Zhengfei.

Europa bliver den store vinder på kunstig intelligens

Huaweis grundlægger er heller ikke i tvivl om, at det er Europa, der har mest at vinde, når først AI er bredt ud på tværs af industrier. Han fremhæver, hvordan Europas produktionsapparat er langt mere avanceret end Kinas, fordi vi er dygtige til at producere både flere og bedre produkter ved mindre arbejdskraft.

Til spørgsmålet om hvorvidt Kina også vil få samme gavn af kunstig intelligens, svarer Ren Zhengfei, at der vil gå lang tid, før Kinas industrielle produktion kan få fuld gavn af teknologien, som Huawei selv er førende indenfor:

"Jeg tror ikke, det vil være muligt i den nærmeste fremtid. Kinas industri er først lige overgået fra manuel til mekanisk. Næste skridt er fra automatisering til digitalisering, og først derefter vil AI kunne spille en større rolle.

Trump er velkommen

Men det var ikke kun Huawei-grundlæggerens syn på Danmark, der var omdrejningspunktet i Ren Zhengfeis første danske interview nogensinde. Også forholdet til Trump kom på dagsordenen. Som svar på spørgsmålet om, hvad Ren Zhengfei ville vise Trump, hvis han besøgte Huawei, svarer han:

"Jeg ville vise ham, hvad end han er interesseret i og endda give ham et knus … Hvis han vil, er han også velkommen på mit kontor. Selvom mit kontor ikke er lige så pænt som hans."

I den forbindelse kom Ren Zhengfei også ind på USA’s spionageanklager mod Huawei, som han endnu engang kalder grundløse:

"Over de sidste 30 år har vi serviceret tre milliarder mennesker i mere end 170 lande og regioner. Frem til nu har der endnu ikke været et eneste tilfælde af datatyveri."

Interviewet blev sendt søndag aften på DR1 i programmet 21 Søndag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere