Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny gratis svampe-app: Må du spise svampen foran dig?

Kan du kende de svampe, du finder på din vej? Statens Naturhistoriske Museum er en af hovedkræfterne bag Danmarks Svampeatlas, som nu giver mulighed for, at du kan finde ud, hvilken art svamp du står overfor. Du skal bare tage et billede af svampen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I appen Svampeatlas kan du hurtigt og nemt få hjælp til at artsbestemme den svamp, der står i skovbunden foran dig. Du tager simpelthen et billede af svampen, og så kommer appen med gode bud på, hvilke svampearter der kan være tale om.

Det er forskere fra Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet, der står bag appen, som er kædet sammen med hjemmesiden for Danmarks Svampeatlas, svampe.databasen.org.

Både i appen og på hjemmesiden kan du få hjælp på skovturen ved hjælp af billedgenkendelse baseret på kunstig intelligens.

"Det er første gang, at det er muligt at få hjælp til at artsbestemme svampe med det samme ved hjælp af elektronisk billedgenkendelse i Danmark. Vi forventer, at den nye funktion kan skabe glæde på svampeturen, både hos mere erfarne svampejæger og blandt andre, som er nysgerrige efter at vide mere om naturen," siger Jacob Heilmann-Clausen, der er lektor og projektleder for Danmarks Svampeatlas.

Sådan fungerer det

I appen fungerer billedgenkendelsen ved, at du vælger "navneforslag". Her får du analyseret dit foto og får en række bud på, hvilke arter af svampe der kan være tale om. Den svampeart, som algoritmen anser for at være den mest sandsynlige, vil altid ligge øverst. På hjemmesiden hedder funktionen ligeledes " navneforslag" og findes under Svampebogen.

Spørg altid en svampekender til råds

Selvom billedgenkendelse kan se ud som en hurtig genvej til at skelne mellem giftige og spiselige svampe, er det dog vigtigt at understrege, at den ikke kan stå alene.

"Du må aldrig spise en svamp, bare fordi fotogenkendelsen foreslår, at det er en spiselig svamp, du har fundet. Du bør altid sørge for også at spørge en erfaren svampekender til råds," siger Jacob Heilmann-Clausen, som samtidig opfordrer alle til at dele deres svampefund på Danmarks Svampeatlas:

"Ved at dele dine svampefund på svampeatlasset bliver du del af et lærende fællesskab. Du bidrager til udforskningen af Danmarks svampe, og du kan få feedback fra eksperter, ligesom du kan hjælpe andre med at bestemme svampe. Endelig kan du bidrage til, at kommende versioner af billedgenkendelsen bliver endnu bedre, da den er trænet på baggrund af de svampefotos, som vores brugere har bidraget med."

Selve løsningen bag fotogenkendelsen er udviklet af forskere fra Det Tjekkiske Tekniske Universitet (CTU) i Prag i samarbejde med Danmarks Svampeatlas.

Svampeatlas kan hentes på Google Play og App Store.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere