Intel bøjer sig for japansk konkurrence-krav

Chipgiganten Intel har besluttet sig for modvilligt at acceptere de krav, som de japanske konkurrencemyndigheder har stillet over for selskabet. Myndighederne mener, at Intel har givet rabatter til pc-producenter, mod at producenterne holdt sig fra at bruge konkurrenternes chips.

Den amerikanske chipgigant Intel bøjer sig nu modvilligt for de japanske konkurrencemyndigheders krav og stopper med at tilbyde betingede rabatter.

De japanske myndigheder mener, at Intel har brudt sig mod den japanske konkurrencelovgivning.

Det er ifølge myndighederne sket ved, at Intel har tilbudt rabatter til firmaer til gengæld for, at firmaerne holdt sig væk fra konkurrenternes chips.

Intel er uenig i myndighedernes udlægning af sagen, men har alligevel indvilliget i at ændre sin praksis.

De japanske myndigheder ransagede for knap et år siden Intels kontorer i Japan som led i sin efterforskning af sagen. I begyndelsen af marts i år kom myndighederne så med sin foreløbige afgørelse.

Her fandt myndighederne, at Intel havde gjort sig skyldig i at tilbyde rabatter eller give kontant tilskud til markedsføring til fem store pc-producenter. Vel at mærke under betingelse af at de brugte Intels processorer i alle eller størstedelen af deres pc'er.

Resultatet af Intels betingede rabatter var, at konkurrenternes markedsandel skrumpede drastisk på det japanske marked.

De to største konkurrenter, AMD og Transmeta, røg fra en markedsandel på 24 procent i 2002 ned på blot 11 procent i 2003.

Ved nu at acceptere konkurrencemyndighedernes afgørelse slipper Intel for et længere forløb af høringer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere