Apple køber domænet itunes.dk til spotpris

Apple, der ikke tidligere har villet ud med sproget om planerne for en online musikbutik i Danmark, har købt domænet itunes.dk af en privatperson fra København. Prisen for domænet: Nogle få hundrede kroner. Samtidig raser kampen om itunes.co.uk i Storbritannien.

Mens kampen om domæneadressen itunes.co.uk raser i Storbritannien har Apple i al stilhed købt domænet itunes.dk for få hundrede kroner af den danske indehaver, Thomas Steinmann.

Købet af det attraktive domæne er faldet på plads, efter Computerworld i december kunne fortælle, at Apple indtil da slet ikke havde vist interesse for domænet itunes.dk.

Dengang sagde Thomas Steinmann til Computerworld, at han ville give Apple domænet, hvis selskabet ønskede det.

Apple: Så vil vi da gerne have det
Det gik imidlertid ikke mange dage, fra Computerworld bragte artiklen, til Apple ringede til ham med besked om, at selskabet gerne ville overtage domænet.

Apple har ikke betalt mere for domænet, end selskabet skulle have betalt for et hvilket som helst andet dansk domænenavn.

? Det begyndte nok mest som en spøg, da jeg sagde, at Apple da gerne måtte få domænet, hvis selskabet ville, siger Thomas Steinmann.

Han fortæller, at han ikke har noget at bruge domænet til, og han bare ville have de udgifter dækket ind, han havde haft i forbindelse med at anskaffe domænet.

? Jeg kunne helt sikkert godt have bedt om flere penge for domænet, men jeg gad ikke retssager og alt muligt andet. Det var ikke derfor, jeg købte domænet i sin tid, siger Thomas Steinmann.

Ingen dansk musikbutik

Det er nærliggende at gætte på, at danskerne snart får en Itunes online musikbutik, når Apple har købt itunes.dk, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

? Vi arbejder på at åbne Itunes Music Store de steder, hvor vi ikke allerede har dem, men jeg kan ikke sige noget om, hvornår turen kommer til Danmark, siger Kenneth Nielsen, der er direktør for Apple Danmark.

Der foregår forhandlinger med musik- og pladeindustrien, men Kenneth Nielsen fortæller, at det forretningsafsnit, der beskæftiger sig med musikken, styres fra USA og London.

Engelsk ballade

Lige så nemt det har været for Apple at anskaffe domænet til sin danske online musikbutik, må virksomheden slås for den engelske pendant itunes.co.uk.

Her er kursen sat mod retssager og store advokatregninger i kampem mellem Apple og Benjamin Cohen, som vil gå rettens vej, efter han har fået fravristet itunes.co.uk af Apple og den britiske domæne-registrator Nominet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere