En million zombier hærger internettet

En gruppe sikkerhedseksperter har gennem tre måneder overvåget de netværk af virusinficerede pc'er, som bruges af kriminelle til spam og pengeafpresning. Enkelte af disse netværk har hver mere end 50.000 aktive "zombier". Et forsigtigt skøn lyder på, at der i alt findes over en million zombier.

Der findes mindst en million kompromitterede pc'er, såkaldte zombier, på internettet, som kriminelle bruger til pengeafpresning og spam.

Det konkluderer non-profitorganisationen Honeynet Project i en ny rapport om udbredelsen af de såkaldte botnet.

Et botnet består af pc'er inficeret med et bagdørsprogram, som typisk installeres af en virus eller en netværksorm. Det betyder også, at Windows-pc'er er klart i overtal.

Ordre til angreb
Hver enkelt zombie-pc kommunikerer via en chatkanal med en central server. På den måde kan den person, som kontrollerer botnettet give ordre til et netværksangreb eller opdatere softwaren.

Honeynet Project har undersøgt de eksisterende botnet for at forstå deres anatomi, så sikkerhedseksperter kan udvikle modtræk.

Over en periode på tre måneder fandt man mere end 100 forskellige netværk, heraf flere med mere end 50.000 tilknyttede aktive zombier.

Ikke alle botnet afslører, hvor mange pc'er der logger sig på. Alligevel registrerede Honeynet Project 226.585 forskellige IP-adresser. Et forsigtigt gæt fra organisationen er derfor, at der findes mindst en million pc'er, som er tilknyttet et botnet.

For at undgå at blive en del af et botnet er det især vigtigt at holde sin pc opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer. For at holde en opdateret pc fri for ondsindede programmer bør brugerne desuden beskytte sig med et antivirusprogram og en personlig firewall.

Relevant link

Honeynet Project: Tracking Botnets




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere