Myndigheder lukker for fup-antispyware

Myndighederne i USA har fået nedlagt forbud mod et softwarefirma, som gennem popup-reklamer har solgt anti-spyware til skræmte forbrugere. Reklamerne advarede om, at pc'en var inficeret og tilbød en gratis scanning, som afslørede ikke-eksisterende spyware selv på helt rene pc'er.

De amerikanske myndigheder har fået nedlagt et midlertidigt forbud mod et softwarefirma, som forsøgte at sælge sit anti-spyware-program på falske præmisser.

Selskabet bag programmet Spyware Assassin (ikke at forveksle med det kendte Spam Assassin, red.) tilbød gratis scanninger af pc'en for at afsløre spyware.

Ifølge myndighederne afslørede scanningerne spyware selv på helt rene pc'er, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tilbudt den fulde version

Brugeren blev derefter tilbudt at købe den fulde version af programmet for at fjerne de ikke-eksisterende spyware-programmer.

Den fulde version af programmet fjernede dog ingen spyware-programmer.

Derfor har en amerikansk domstol nedlagt forbud mod selskabet, indtil det har forklaret sig over for dommeren tirsdag.

Selskabet bag Spyware Assassin, Maxtheater, reklamerede for programmet via reklamemails og popup-reklamer, der fortalte modtageren, at pc'en var inficeret med ondsindede programmer.

På den måde skulle forbrugerne skræmmes til at købe programmet, mener myndighederne ifølge Reuters.

Maxtheater kan nu blive tvunget til aflevere alle de penge, som selskabet har tjent på at sælge tom luft.

Relevante link

Vejledning fra ITEK om spyware

It-borger.dk om spyware




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere