Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Danskerne elsker at streame - også ulovligt indhold

Sommeren 2017 har budt på historisk dårligt vejr, og hvad skal man give sig til, når det regner? Mange går på nettet og ser en god film, men ikke alle gør det lovligt .

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nye tal om danskerens digitalisering fra Dansk Erhvervs landsdækkende undersøgelse viser, at danskerne er vilde med at streame film og tv.

”Det er godt, at danskerne ikke er it-forskrækkede, og at de gerne benytter nye moderne medieplatforme. Desværre ved vi også, at der en bagside af medaljen. Ulovlig streaming er nemlig også populært”, siger Charlotte Enevoldsen, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Forbrydelse med ofre

67 procent af alle unge under 30 år har prøvet at downloade eller streame film, musik eller computerspil på ulovlige sider, og hver tredje har gjort det inden for det seneste år, viser analyser fra Dansk Erhverv. 

”Det er tankevækkende at se, hvor udbredt ulovlig download og streaming er – på trods af de mange lovlige løsninger med let adgang til musik og film, der er på markedet. Desværre skal de lovlige tilbud konkurrere med det illegale marked, og den ulovlige streaming og download er lig med tabte indtægter for musikere, filmskabere og computerspilsproducenter. Derfor er det et problem, vi er nødt til at skærpe opmærksomheden på,” siger Charlotte Enevoldsen.

Selvom de unge er de mest flittige brugere af den ulovlige underholdning på nettet, viser Dansk Erhvervs analyse, at også ældre danskere tyr til de illegale sider. Blandt de 30-39-årige har næsten hver anden downloadet eller streamet ulovligt, mens det samme gælder for hver femte af de 50-59-årige og hver sjette af danskerne over 60 år.

”Hvis vi også vil have en levende underholdningsindustri, der producerer musik, film og spil i fremtiden, er vi nødt til at ændre danskernes opfattelse af det digitale tyveri. Vi er nødt til at forklare danskerne, at ulovlig streaming og download ikke er en forbrydelse uden offer, men er til direkte skade for de kunstnere, der står bag den underholdning, vi gerne vil bruge og dermed også til skade for alle, der kan lide musik, film og spil. Samtidig skal vi også blive bedre til at guide brugerne hen til de lovlige løsninger og lære dem at skelne mellem lovlige og ulovlige tjenester,” siger Charlotte Enevoldsen.

Fakta: Digitalt tyveri er udbredt

• Mindst en tredjedel af danskerne streamer uanset hvilken del af landet man kigger på, og på Fyn, hvor der er flest, er tallet helt oppe på 54 pct.• 27 pct. af danskerne har på et eller andet tidspunkt downloadet eller streamet ulovligt indhold som musik, film eller computerspil, og 12 pct. har gjort det de seneste 12 måneder. • Blandt danskerne under 30 år er det 67 pct., der har downloadet eller streamet ulovligt, og 33 pct. inden for det seneste år.• 11 pct. af danskerne synes, at det er i orden at bryde loven ved at downloade eller streame ulovligt kopieret indhold. Blandt danskerne under 30 år er det 22 pct., der synes, at de digitale ulovligheder er helt ok.• 46 pct. af de danskere, der har streamet eller downloadet ulovligt, synes ikke, at det er i orden, men er tilsyneladende alligevel blevet fristet af de ulovlige sider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere