Dansk e-læring vokser kraftigt

E-læring i Danmark har overstået krisen og er på vej fremad. I 2004 omsætter dansk e-læring for 173 millioner kroner, og markedet vokser 29 procent om året de næste to år, spår IDC.

Det danske e-læringmarked lå for fire år siden i slipstrømmen på dotcom-boblen hidsige vækst og var på nippet til at følge de farverige internetfirmaers bratte endeligt.

Mange fimaer lukkede, nogle fusionerede, og andre genopstod igen og igen under mere eller mindre levedygtige konstruktioner.

Den nyeste opgørelse fra analysehuset IDC hejser imidlertid flaget på den høje stang for e-læringsmarkedets vækst i Danmark. IDC forventer en gennemsnitlig årlig vækst i dansk e-læring på ikke mindre end 29 procent frem til 2007.

I 2004 omsatte dansk e-læring for over 173 millioner kroner. Det tal var cirka 140 millioner kroner i 2003.

Kraftig vækst

? Det er en kraftig vækst, selvom markedet i kroner og øre er relativt lille. Væksten antyder, at der er i dag er en række faktorer, der driver markedet. Først og fremmest er de teknologiske løsninger, som bredbånd og IP-telefoni, i dag mere udviklet og udbredt, siger Karsten Fogh Ho-Lanng, analytiker hos IDC.

- Samtidig er der i mange virksomheder sket en kulturel forandring, så virksomhederne og medarbejderne har omstillet sig fra, at arbejdsrelateret uddannelse og undervisning ikke længere nødvendigvis er tre dage på Kollekolle, men at det er noget, man bruger en time på om aftenen eller et par timer på i løbet af arbejdsdagen, fortsætter han.

Og virksomhederne har taget e-læring til sig. Over halvdelen af de store virksomheder bruger det ? og er glade for det.

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 19 procent af alle private virksomheder i Danmark, uanset størrelse, bruger den digitale undervisningsform.

Få skærer ned

Institut for Konjunktur-Analyse, IFKA, lavede i 2003 undersøgelsen E-learning Monitor. Den viste, at 62 procent af de større virksomheder er aktive brugere af e-læring, og at de forventer at øge deres brug i det kommende år. Kun fem procent ville skære ned. Over halvdelen, 57 procent, sagde, at havde gode erfaringer med e-læring.

Undersøgelsen viste også, at næstefter det administrative personale er ledere de hyppigste brugere af e-læring: I halvdelen af virksomhederne benytter ledelsen e-læring.

? Der er generelt flere virksomheder, der bruger det medie, og vi forventer en klar vækst, siger Birgitte Malm, konsulent i ITEK.

Forventer markant stigning

I ITEK?s seneste undersøgelse fra slutningen af 2002 brugte 20 procent af små og store virksomheder e-læring, og alle forventede en markant stigning.

? Der er ingen tvivl om, at det bliver mere udbredt, i takt med, der kommer flere spændende produkter og muligheder. I dag skal medarbejderne kunne mere, men de har mindre tid til at lære. Her er e-learning et godt supplement, siger Birgitte Malm.

Den kan ikke erstatte hele kompetenceudviklingen i virksomheden, men e-learning kan være et ekstra supplement til virksomheden, som kan gennemføre uddannelser og træning, man ikke havde mulighed for tidligere. Dermed erstatter e-learning ikke den traditionelle kompetenceudvikling, men bliver en ekstra mulighed, slutter hun.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere