Pc'en fylder 20 år

Starten

Den 12. august 1981 præsenterede IBM den første pc. I løbet af de sidste tyve år har pc'en vendt op og ned på den måde, man bearbejder information, arbejder og bliver underholdt. I forhold til den udbredelse og betydning, som pc'en har i dag, er det fantastisk at tænke på, at man kun skal en snes år tilbage for at finde den første pc.

Går man 26 år tilbage, får man hele hjemmecomputerens historie med, men først med IBM's pc defineres den standard, som har gået sin sejrgang lige siden. Den IBM-kompatible pc fik dog ikke øjeblikkelig succes i hjemmene, og 1980'erne må snarere siges at være hjemmecomputernes end pc'ernes årti.

Pc'ens historie går tilbage til 1981, hvor IBM præsenterede den første pc. For at finde den første computer, der fortjener prædikatet personlig, skal man dog nogle år længere tilbage, nemlig til 1975. I det år kom Altair 8800 fra MIST, Micro Instrumentation and Telemetry Systems, på markedet.

Altair 8800 med hulstrimmel og masser af lysdioder.

Altair 8800 var en selvbygger-hjemmecomputer baseret på Intel 8080 8-bit 2 MHz processor med 256 bytes hukommelse, der dog kunne udvides med et fire kilobyte RAM-kort. Input foregik via knapper på fronten, og output var blinkende lysdioder. Prisen var 400 dollar, og efter at have været på forsiden af Popular Electronics blev Altair 8800 omgående populær blandt elektronikentusiaster.

To af disse entusiaster, Bill Gates og Paul Allen, skrev programmeringssproget BASIC til Altair 8800 - et af de allerførste programmeringssprog til hjemmecomputere. Altair 8800's succes gav også andre blod på tanden. Der blev lavet ydre enheder som printer, tastatur og hulstrimmellæser til den nye hjemmecomputer, og der gik ikke længe, før den fik konkurrence fra adskillige andre producenter.

Apple

Mest epokegørende af de umiddelbare efterfølgere blev Apple I fra 1976 og specielt Apple II året efter, der bragte hjemmecomputeren fra at være et udpræget nørd-fænomen til at nå en bredere del af befolkningen. Apple II fra Steve Wozniak og Steve Jobs kunne prale med en uhørt brugervenlighed, idet den var udstyret med tastatur, havde indbygget BASIC programmeringssprog og kunne tilsluttes fjernsynet. I øvrigt kunne den første Apple II byde på en 6502 CPU fra MOS Technology, 4 kilobyte RAM, 16 kilobyte ROM og plads til hele otte udvidelseskort. Den lidt obskure processor, der også blev benyttet i Apple I, var en billig variant af Motorola 6800, der var det foretrukne valg i mange minicomputere.

Apple II var den første hjemmecomputer med farvegrafik og lyd, og succesen var i hus fra starten på trods af den ret høje pris på 1.298 dollar uden monitor - dobbelt så meget som PET 2001 fra Commodore og TRS-80 fra Tandy. Man kunne bruge kassettebånd som datamedium, men denne lagringsmetode var så upålidelig, at lettelsen var stor, da floppydisken blev introduceret til Apple II.

Floppydisken havde været på markedet siden 1971, i starten med en diameter på otte tommer. 5,25'' floppydisken blev introduceret i 1976 af Shugart, og inspireret af firmaer som IBM tog Apple ideen til sig, og lavede en disk-controller af høj kvalitet, som det solgte sammen med Shugart floppydrev til en relativ billig penge i midten af 1978. Til en disk hører et styresystem, og Apple DOS blev lanceret samtidig.

IBM

I 1980 stod Apple for halvdelen af alle solgte hjemmecomputere. Det var ikke kun private, der havde fået øjnene op for mulighederne i små, selvstændige, billige computere, også erhvervslivet så potentialet og begyndte så småt at efterspørge alternativer til mainframes og terminaler.

Det hæderkronede computerfirma IBM, der blev stiftet tilbage i 1911, tog lidt tøvende udfordringen op og eksperimenterede med mikrocomputere. Firmaet havde allerede i midten af 1970'erne lavet de første forsøg ved navn 5100 og 5110, der var kasser uden opgraderingsmuligheder med mikroskopiske skærme og henholdsvis kassettedrev og to otte tommers floppydrev. Computerne kunne køre BASIC eller APL, A Programming Language, hvor sidstnævnte programmeringssprog var skrevet af IBM selv. Den 25 kilo tunge IBM 5100 blev for øvrigt kaldt transportabel.

Computerne var dyre og ikke konkurrencedygtige, og først med PC 5150 havde IBM et seriøst bud på en personlig computer. Dermed ikke sagt, at IBM med det samme tog teten med satsningen, idet pc'en ikke engang med datidens målestok var specielt imponerende rent teknologisk.

Pc'en

Den første pc fra IBM.

5150 PC fra 1981 var den første IBM mikrocomputer, der var udstyret med en Intel-processor med x86-arkitektur, og samtidig den første, der havde Microsoft DOS som styresystem. Indstikskortene var af ISA-typen, som først nu er ved at forsvinde fra pc'er, og både software og indstikskort fra dengang kan således - i hvert fald i princippet - bruges i en moderne pc.

Til forskel fra nutidens pc'er havde 5150 PC ingen harddisk, men var til gengæld udstyret med 40 kilobyte ROM. Styresystemet var version 1.0 af Microsofts Disk Operating System, bedre kendt som MS-DOS. På IBM's pc'er hed styresystemet dog PC-DOS i stedet. Pc'ens hukommelse bestod af 16 kilobyte RAM med mulighed for udvidelse til 256 kilobyte, og IBM 5150 PC kunne afvikle Microsoft BASIC, COBOL og PASCAL. Datalagring foregik på en eller to diskettestationer til 5,25'' disketter, der kunne rumme op til 160 kilobyte data.

Processoren var en Intel 8088 med en clockfrekvens på 4,77 MHz. Intel havde lavet processorer siden 1971, hvor 4004 så dagens lys, men frem til 1981 ville IBM hellere satse på egen produktion. Intel 8088, der blev introduceret i 1979, havde 29.000 transistorer og opererede med 16 bit internt, men kun 8 bit på den eksterne bus.

MS-DOS

Hvis man vil benytte samme programmel på computere fra forskellige producenter, skal man have fat i et styresystem, der kan klare den opgave. Tidens mest populære styresystem til mikrocomputere var uden sammenligning CP/M, Control Program for Microcomputers, fra Digital Research. Systemet blev udviklet af Gary Kildall i sidste halvdel af 1970'erne, og blev anvendt med stor succes på de fleste maskiner med 8-bit processorerne ZiLOG Z80 og Intel 8080.

IBM skulle bruge et styresystem til den nye pc med 16-bit processor, og CP/M lå lige for. En anekdote siger, at Gary Kildall ikke var til stede, da IBM i 1980 besøgte Digital Research, og det derfor blev hans kone, der tog imod de høje herrer fra firmaet. Hun var ikke meget for at skrive under på noget som helst, og derfor blev handlen ikke til noget. IBM måtte se sig om efter nogle andre, der kunne levere et styresystem. Alternative versioner af historien melder, at Kildall af forskellige grunde simpelthen ikke var interesseret i IBM's forslag, eller at firmaerne ikke kunne blive enige om en aftale.

Microsoft årgang 1977. Fyren nederst til venstre er i dag verdens rigeste mand.

På det tidspunkt havde Microsoft gjort sig bemærket med BASIC og andre programmeringssprog, som IBM også skulle bruge til de nye pc'er. IBM forhørte sig hos firmaet, der dengang havde 32 ansatte, om de havde et styresystem på lager. Det havde Microsoft ikke, men de skyndte sig at købe rettighederne til 86-DOS fra Seattle Computer Products, så der var noget at vise frem til IBM.

Det trak ud med at få lavet et styresystem til Intels 8086 processor, og i 1979 tog Tim Paterson fra det lille firma Seattle Computer Products sagen i egne hænder. I løbet af to måneder lavede han QDOS, Quick and Dirty Operating System, som onde tunger påstår ikke er andet end en ringe 16-bit CP/M-klon.

QDOS nåede at ændre navn til 86-DOS, før Microsoft i september 1980 satte kløerne i systemet. Der blev udført enkelte forbedringer, før styresystemet blev præsenteret for IBM under navnet MS-DOS. I mangel af bedre valgte IBM systemet til de nye pc'er, efter at det endnu engang havde ændret navn til PC-DOS. Microsoft var kloge nok til at beholde rettighederne til MS-DOS, og kunne derfor tilbyde versioner til senere IBM-kloner.

Klonerne

Når selv IBM satsede på pc'er, kunne ideen ikke være helt skæv. Det var holdningen i en branche, hvor der stod stor respekt om IBM, og det tog ikke lang tid, før de første IBM-kompatible pc'er dukkede op. Eksempelvis blev Compaq grundlagt i 1982 med det klare udgangspunkt at lave IBM-kloner, og selskabet var da også blandt de første, der fik en IBM-kompatibel pc på gaden. De fem første bogstaver i navnet Compaq står for øvrigt for kompatibilitet, underforstået med IBM's pc, mens q'et står for quality.

Pc'er fra forskellige producenter blev stadig mere populære først og fremmest i virksomheder, mens private holdt sig til de billigere hjemmecomputere. I løbet af halvandet år fik Microsoft solgt MS-DOS til 50 hardware-producenter, og samtidig sørgede firmaet for at udvikle software, der kun kunne anvendes under styresystemet.

Med stadig flere programmer til DOS udspillede CP/M efterhånden sin rolle, selvom en version ved navn CP/M-86 også kom til pc'en. For eksempel kunne man få programmeringssprogene BASIC, COBOL og Pascal til MS-DOS, og Multiplan, der var en forløber til Excel regneark, kom på markedet i løbet af 1982. Snart var Lotus 1-2-3 også klar, og ligeså var tekstbehandlingsprogrammer som WordPerfect og databaser som dBase II til pc-platformen.

XT og AT

Næste udspil fra IBM blev PC XT i 1983. XT står for eXtended Technology, og betegner en pc med harddisk på 10 megabyte og serielport. Floppydiskene kunne nu rumme 360 kilobyte, og der blev plads til hele 768 kilobyte RAM. I starten rummede XT'eren en 8088 processor, men senere kunne man få en model med Intels 80286 processor.

Omtrent samtidig introduceredes PCjr, der var IBM's forsøg på at trænge bedre igennem på hjemmecomputer-markedet. Forsøget mislykkedes, fordi PCjr stadig var for dyr til hjemmebrugerne og ikke blev taget alvorligt af firmaerne. Med til historien hører også, at PCjr rent faktisk ikke var kompatibel med noget som helst, ikke engang de øvrige IBM-modeller.

I 1984 gik det noget bedre med PC AT, Advanced Technology, der benyttede en 6 MHz 80286 processor med 16 bit busbredde. Diskettedrevet understøttede et 1,2 megabyte format, og pc'en var udstyret med batteri, så den kunne huske sin konfiguration og hvad klokken var. Styresystemet var MS-DOS version 3.0. Der blev produceret massevis af IBM-kloner med 80286-processoren, og pc'erne begyndte i højere grad at dukke op i hjemmene.

Windows

1984 var året, hvor Apple Macintosh blev præsenteret. Macintosh viste, hvordan et brugervenligt styresystem kunne se ud, og computeren bragte for alvor den grafiske brugerflade ud til hjemmene. Mac'en blev leveret med en 8 MHz 32-bit Motorola 68000 processor, 128 kilobyte RAM og 512x342 grafikopløsning. Prisen var 2.500 dollar, hvilket var en hel del mindre end pc'ens pris, og på kun 74 dage blev der solgt de første 50.000 eksemplarer.

Presset fra Apple i midten af 1980'erne blev så stort, at det blev klart for IBM og Microsoft, at DOS trængte til en afløser. Specielt manglede DOS muligheden for multitasking, afvikling af flere programmer samtidig, og TSR-programmer som Sidekick fra Borland blev brugt som nødløsning. Firmaerne blev enige om at udvikle OS/2 i fællesskab, og sideløbende legede Microsoft på en grafisk brugerflade ved navn Windows.

På pc-siden var det stadig IBM, der var lokomotivet i udviklingen, og Microsoft henvendte sig derfor til IBM med planerne om Windows. Imidlertid var IBM svære at overtale, idet firmaet foretrak TopView, deres eget multitasking-program til DOS, indtil OS/2 var på gaden.

Microsoft gik modvilligt i gang med at lave OS/2 samtidig med, at der blev arbejdet på Windows. Windows 1.0 kom på gaden i 1985, men systemet var ressourcekrævende, og der manglede software, så det blev ingen umiddelbar succes. Windows 2.0 blev præsenteret i 1987, hvor den første version af OS/2 også blev klar, og i 1988 kom der et grafisk lag ved navn Presentation Manager til OS/2.

Uenighederne mellem IBM og Microsoft begyndte at blive åbenlyse. OS/2 var IBM's hjertebarn, men Microsoft koncentrerede sig mere og mere om Windows, og IBM valgte derfor at bryde med Microsoft og selv overtage udviklingen af OS/2.

Windows 3.0 fra 1990 var rimelig stabil og langt mere brugervenlig end forgængerne, og styresystemet vandt frem på bekostning af OS/2, der var vanskeligere at benytte. I 1992 blev Windows 3.1 til, og Windows NT, der faktisk er en videreudvikling af OS/2 version 3.0, kom på markedet i 1993.

Selvom nye versioner af OS/2 med efternavnet Warp kunne prale med langt flere faciliteter end Windows, gjorde Windows 95 og NT 4 det reelt af med OS/2, og i dag ligger der Windows 95, 98, ME eller 2000 på langt de fleste pc'er. Den største konkurrent til Windows er ikke længere OS/2, men derimod Linux, der så dagens lys i 1991.

CPU

Udviklingen inden for styresystemer blev drevet af udviklingen inden for processorer. I 1985 kom tredje generation af x86-processorer på markedet, og året efter dukkede de første 80386-pc'er op. 80386 blev ikke overraskende fulgt af 80486 i 1989, og Intel bevarede monopolet på pc-processorer helt frem til 1991, hvor AMD lavede x86-processoren AM386.

Intel fik dog først for alvor konkurrence til femte generation processorerne. Pentium kom frem i 1993, og fik kamp til stregen fra både NexGen Nx586, AMD K5 og Cyrix 5x86, der alle kunne kapere x86-instruktioner. Senere måtte Intel finde sig i AMD K6 og Cyrix 6x86 som konkurrenter til Pentium Pro, der kom ud i 1995, og konkurrencen er fortsat med AMD K6-2 og K6-III kontra Intel Pentium II og senest AMD Athlon og Duron mod Intel Celeron, Pentium III og 4.

I dag præges pc-processormarkedet af to store kombattanter, Intel og AMD, der uophørligt overgår hinanden. Pc'erne er blevet billige, og efterhånden står der en pc i de fleste hjem. Ideen om personlige computere viste sig at holde vand.

Denne artikel er baseret på en, der optrådte i PC World nr. 1/2000.