Torsdagens aviser om it

Ordrer koster dyrt for Munk IT. Seks nye digitale radiokanaler. 10 spam-sager mod danske virksomheder. Tetrastar dækker 80 procent af landet.

Ordrer koster dyrt for Munk IT

Odense-firmaet Munk IT røg efter 10 års konstant vækst ind i et underskud sidste år. Munk IT, der hovedsageligt beskæftiger sig med Microsofts ERP-systemer, fik i regnskabsåret 2003/04 et underskud før skat på 8,7 millioner kroner ud af en omsætning på 136 millioner kroner. Tilbagegangen skyldes til dels mange nyansættelser, dels en seks-otte store ordrer, der blev meget dyre for Munk IT. "Jeg må erkende, at jeg heller ikke kan gå på vandet. 10 års dejlig medvind har lullet mig i søvn og gjort min respekt for risikoen lille," siger bestyrelsesformand og hovedaktionær Helge Munk. Munk IT med 182 ansatte regner dog med at fortsætte væksten, og i indeværende regnskabsår forventes en omsætning på 182 millioner kroner og et beskedent overskud på tre millioner kroner. (Børsen, Erhvervsbladet)

Seks nye digitale radiokanaler

DR har lanceret seks nye digitale radiokanaler og dermed rundet 17 kanaler på det det digital DAB-net. De første danske DAB-kanaler startede 10. oktober 2002, og i modsætning til FM fylder en DAB-kanal ikke så meget på nettet, så der er plads til mange flere. DR's radiodirektør, Leif Lønsmann, vurderer, at det tager 10 til 15 år, før DAB for alvor afløser det nuværende FM-net, og kun 13.000 danskere har indtil videre investeret i en DAB-radio. De nye kanaler betyder, at P1, P2 og P4 nu også sendes digitalt, ligesom er der er kommet en erhvervskanal. DR satser med DAB på at ramme forskellige målgrupper, men kommercielle radiostationer som Sky Radio kritiserer DR for at underminere deres grundlag med nogle af de mest underholdningsprægede kanaler.
(Politiken)

10 spam-sager mod danske virksomheder

Der kører i øjeblikket 10 sager mod danske virksomheder for ulovlig udsendelse af elektronisk massepost, også kendt som spam. "Vi har 10 sager kørende nu, og der kan være bøder i millionklassen i vente," sagde forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen på en stor konference om spam. Han fik for nylig Sø- og Handelsrettens godkendelse af princippet i høje bøder. Forbrugerombudsmanden har indtil videre vundet to sager, og han foreslår, at op til hundrede overtrædelser koster 10.000 kroner, mens en enkelt overtrædelse derudover skal koste 100 kroner. Det væsentligste er ifølge ham et ensartet højt bødeniveau. (Berlingske Tidende)

Tetrastar dækker 80 procent af landet

Sønderborg-selskabet Tetrastar har investeret kraftigt i udbygningen af sit Tetra-mobilnetværk, så det dækker 80 procent af Danmark ved udgangen af 2004. "Ved årskiftet mangler vi kun yderområder. Her vil vi kun opstille sendere, hvis der er kunder og behov for det," siger økonomidirektør Keld B. Nielsen fra Damm-gruppen, som står bag Tetrastar. Selskabet fik i regnskabsåret 2003/04 et underskud på tre millioner kroner, men udbygningen af Tetranettet er primært foretaget i de sidste seks måneder af 2004 og fremgår derfor ikke af regnskabet. I regnskabet står, at selskabet "i den kommende tid vil indlede aktiviteter omkring leverance af Tetra-services i udlandet," men det ønsker Keld B. Nielsen ikke at kommentere. Tetrastar har indtil videre kun testkunder på netværket. Selskabet ejer en af to danske licenser til et landsdækkende Tetra-netværk. Den anden licens ejes af Motorola-selskabet Tetranet, som i første omgang satser på hovedstadsområdet. (Erhvervsbladet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere