Sander: Dansk indflydelse skal stoppe spam

Videnskabsminister Helge Sander vil have en dansker med i Internet Engineering Task Force, som sammensætter de grundlæggende internetprotokoller. Danmark skal være med til at sætte internettets dybtliggende teknologier sammen, så myndigheder og borgere får bedre muligheder for at bekæmpe spam.

Danmark skal have direkte indflydelse på, hvordan internettet her og nu og i fremtiden bliver skruet sammen.

Det er et af de konkrete initiativer, som videnskabsminister Helge Sander i dag præsenterer på Videnskabsministeriets konference om spam.

- Kunsten er at yde en effektiv indsats mod spam uden at skabe barrierer for den ønskede e-mailtrafik. Vi skal ikke omlægge vidensamfundets motorveje til stilleveje med fartbump, skriver Helge Sander i en pressemeddelelse.

Dansk plads i IETF

Den danske indflydelse skal ske ved at sikre en dansk plads i The Internet Engineering Task Force, IETF, der står for godkendelsen og udviklingen af nye internetprotokoller.

Livet skal gøres vanskeligere for spammere gennem rent tekniske løsninger, hedder det i ministerens nye samlede danske spam-strategi.

Sådan en teknisk løsning kan være at presse på for at få gennemført ændringer i de basale internetprotokoller, som fastsættes af IETF. Protokollerne kan ændres, så det eksempelvis bliver nemmere at spore oprindelsen af en spammail.

Samtidig skal Danmark fortsat deltage aktivt i den internationale indsats mod spam gennem EU, OECD og andre internationale samarbejdsorganisationer.

Flere danske spamfiltre

I Danmark vil Helge Sander have endnu flere danske internetudbydere til at filtrere spam fra allerede på deres centrale mailservere. Det har flere udbydere iværksat, og ifølge strategiplanen vil flere følge efter.

Samtidig skal Forbrugerombudsmanden have flere redskaber i kampen mod den lille del af spammængden, der stammer fra danske virksomheder.

Det skal ske gennem en forbedret efterforskningsdatabase, mere samarbejde med politiet og etablering af ny adgang til at klage over spam.

Forbrugerombudsmanden skal også styrkes i kontakten til udenlandske myndigheder for at kunne forfølge eksempelvis amerikanske virksomheder, der har sendt spam til Danmark.

Relevant link

Videnskabsministeriet strategi mod spam




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere