Copy-Dans rolle
Baggrund: Siden 1993 er der blevet opkrævet afgifter på bånd, der kunne bruges til at optage materiale, der er beskyttet af ophavsretten. Vederlaget skal bruges som godtgørelse for det tab, som kunstnerne har, når private tager kopier af materialet. Afgifterne skal dels ses i lyset af decideret piratkopiering, og dels som kompensation for den kopiering, som private udfører lovligt. Ifølge lov om ændring af ophavsretsloven som vedtaget af folketinget den 29. maj 2001, er det nu tilladt at fremstille enkelte eksemplarer i digital form af andre værker, hvis det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand.
Kulturministeren har udpeget Copy-Dan, eller mere præcist underorganisationen Båndkopi, til at administrere og kontrollere ordningen, og det er altså også Copy-Dan, der skal opkræve pengene til ophavsmændene. To tredjedele af indkomsterne ved ordningen fordeles til de enkelte rettighedshavere, mens den sidste tredjedel gives som støtte til kulturelle og kunstneriske projekter efter ansøgning hos Copy-Dans medlemsorganisationer.
I starten blev afgiften pålagt kassettebånd og videobånd, og senere er andre medier kommet til. Siden 1. juli i år har alle, der har fremstillet eller importeret blanke cd-medier, skulle betale et vederlag til Copy-Dan. Afgiften er 3,94 kroner på cd-medier med plads til 74 minutters musik og 4,26 kroner for 80 minutters cd-medier. Dermed har Danmark fået verdens højeste priser på blanke cd'er. Afgifterne gælder kun private, idet firmaer kan søge om at blive fritaget for dem. Det skal tilføjes, at de fleste forhandlere har hamstret cd-medier, før afgiften trådte i kraft, så det varer lidt endnu, før den slår igennem for forbrugerne.
Lovens bogstav
Copy-Dan tager udgangspunkt i det afsnit i ophavsretsloven, der handler om vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug. Her hedder det:
§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker.Som det fremgår, er loven ret vag på dette område. De centrale ord i stk. 1 er "indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages", og da det altid er muligt at digitalisere lyd og billede, kan ordlyden indbefatte alle tænkelige datamedier. Copy-Dan har dog vedtaget en slags "bagatelgrænse", idet medier, som ikke har mere end 15 minutters optagetid, slipper for afgiften.Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende.
I stk. 2 tales der om, at vederlaget kun skal betales for medier, der kan bruges til at kopiere "værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende". Alle typer datamedier kan i princippet bruges til at rumme sådanne værker.
De nye afgifter
For nylig meddelte Copy-Dan, at der pr. 1. september også skal betales vederlag for hukommelseskort og blanke dvd-medier. Afgiften rammer CompactFlash-kort, MultiMedia-kort, SD-kort, Memory Stick, DVD-R/RW, DVD-RAM og DVD+RW. Beløbene spænder fra 3,20 kroner for et 64 megabyte hukommelseskort til 9,86 kroner for en enkeltlags, enkeltsidet dvd.
Vederlagets størrelse bestemmes i ophavsretslovens paragraf 40, hvor det hedder:
§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut spilletid for lydbånd 0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr. Vederlaget reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.I år er satserne nået op på kr. 0,0533 pr. minut for lydmedier og kr. 0,0741 pr. minut for billedmedier. Når det angår datamedier, er det et åbent spørgsmål, hvordan der skelnes mellem lydmedier og billedmedier. Sandheden er jo, at alle medier kan bruges til begge dele.
Planerne om flere afgifter har sat sindene i kog hos mange IT-brugere. I øjeblikket florerer der adskillige underskriftsindsamlinger mod Copy-Dan, for eksempel på www.StopCopyDan.dk.
Regnestykker
Med tariffen i hånden kan man more sig med at lave nogle regnestykker, der understreger det uholdbare i de nuværende afgifter. Blanke dvd'er kan ligeså godt bruges til lyd som til video, og hvis Copy-Dan havde besluttet, at blanke dvd-medier er lydmedier, ville afgiften være på 235 kroner for en dvd. Hvis der kommer afgifter på harddiske, hvilket ikke er spor urealistisk lovens bogstav taget i betragtning, ville en harddisk på 40 gigabyte blive pålagt en afgift på 84 kroner, hvis den er et billedmedie, og 2.000 kroner, hvis den er et musikmedie.
Spørgsmålet er også, om afgifterne skal stige, når nye metoder til komprimering gør det muligt at opbevare en given mængde materiale på mindre plads. Afgifterne på hukommelseskort og dvd er udregnet efter, at 60 minutters musik fylder 64 megabyte, og 133 minutters video fylder de 4,7 gigabyte, der kan være på en blank dvd. Alle med lidt forstand på komprimering ved, at det ikke behøver at forholde sig sådan.
Under alle omstændigheder ser det ud som om, at afgifterne rammer noget bredere, end loven egentlig lægger op til. Samtlige medier, som Copy-Dan kræver afgifter for, kan bruges til meget andet end kopiering af materiale, der er beskyttet af ophavsretten. Det er svært at se, hvordan hukommelseskortet i et digitalkamera kan anvendes til kopiering af fonogrammer. Hidtil har man kunne argumentere med, at størstedelen af de medier, der pålægges afgift, rent faktisk benyttes til piratkopiering, men det argument holder ikke ved afgiften på hukommelseskort, hvor langt de fleste faktisk bruges i digitale kameraer.
Regeringen
Nu er det som bekendt ikke Copy-Dan, der har den udøvende magt i Danmark, og regeringen har da også travlt med at undersøge, om reglerne for vederlag til kunstnerne kan blive lidt mere rimelige.
I februar nedsatte kulturministeren en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på kunstens vilkår i IT-samfundet, herunder problematikken omkring ophavsretten. Det er der nu kommet en foreløbig rapport ud af ved navn Kunst i netværkssamfundet. Heri fastslås det, at der er behov for at tilpasse afgiftsordningen til den digitale udvikling. I den forbindelse har kunstnerorganisationerne meldt ud, at alle former for optage- og kopieringsudstyr, herunder mange former for IT-udstyr, bør pålægges afgift.
Dette forslag er blevet mødt med stærk kritik fra store dele af IT-branchen, der peger på det urimelige i at lægge afgifter på udstyr, der også kan bruges til meget andet end til kopiering af beskyttet materiale. Eksempelvis sammenligner John Kristensen, der er direktør for Home Communications i Nokia, forslaget med indførsel af vægtafgift på trillebøre, fordi de i teorien kan benyttes til at transportere mennesker.
Kulturministeriet har også nedsat en teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kulturministeriet, skatteministeriet samt IT- og forskningsministeriet. Om en lille måneds tid er gruppen klar med en rapport, der indeholder anbefalinger til en ændret og rimelig kompensationsordning for kunstnerne. Det bliver spændende at se, hvad embedsmændene har fundet ud af til den tid.
