En bommert bliver til 61.000 mails

Sikkerhedsfirmaet Comendo har stoppet over 61.000 kopier af den mail, som Danmarks Eksportråd ved en fejl fik udsendt med alle modtagere synlige. Sammen med en fejl i Microsofts postserver har det udløst en syndflod af videresendte mails hos danske virksomheder.

En enkelt fejl under udsendelsen af en e-mail-invitation har nu resulteret i en enorm bunke af uønskede e-mails.

Sikkerhedsfirmaet Comendo oplyser tirsdag eftermiddag, at det nu har stoppet over 61.000 eksemplarer af den e-mail, som Danmarks Eksportråd udsendte til 2.000 virksomheder.

- De 61.000 er udelukkende blokeret hos knap 100 af de virksomheder, vi scanner mails for, så jeg forventer, at det samlede antal kan være fem gange så stort, siger direktør Stig Moerner fra Comendo.

Klinger af

Sikkerhedsorganisationen DK-Cert står for at hjælpe Danmarks Eksportråd med at rydde op efter uheldet. Her har man været i kontakt med mange virksomheder, hvis mailservere har videresendt store mængder af den formastelige e-mail.

På den konto vurderer chefkonsulent Preben Andersen fra DK-Cert, at man har forhindret flere hundredetusinde mails i at blive udsendt.

- Det er ved at klinge af nu, så vi håber, i morgen bliver en rigtig dejlig dag, siger chefkonsulent Preben Andersen fra DK-Cert.

En del af problemet skyldes en fejl i Microsofts Small Business Server. Fejlen betyder, at serverens postkomponent i visse tilfælde vil videresende indkommende e-mails. Det er sket i Danmarks Eksportråds tilfælde.

Dermed har modtagerne ikke blot fået afsløret deres mailadresser over for alle de øvrige modtagere. De er også blevet oversvømmet af videresendte mails fra virksomheder med en ikke-opdateret Small Business Server.

Microsoft har frigivet en opdatering til den nyeste version af Small Business Server, men virksomheder med Small Business Server 2000 må gå forgæves på Microsofts support-sider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere