Energimærke skal gøre danske pc'er grønne

De danske virksomheder skal lære, at de kan halvere elregningen ved at tænke grønt, når de skal købe nyt it-udstyr. Derfor har Elsparefonden og fem pc-producenter lanceret en mærkningsordning. Fokus er rettet med erhvervslederne. For de private forbrugere kan næppe nås, lyder vurderingen.

En ny dansk energimærkning af pc-udstyr skal gøre danskerne mere bevidste om strømforbruget, men producenterne vurderer, at det først og fremmest er erhvervslivet, der vil gå efter grønne pc'er.

Elsparefonden har i denne uge skudt en kampagne i gang, som informerer danskerne om mærkningsordningen.

Det modtages med glæde hos Fujitsu-Siemens, som er en af de pc-producenter, der er med i ordningen.

- Det er positivt, hvis der kommer en offentlig debat, så de budgetansvarlige i virksomhederne bliver opmærksomme på strømforbruget, siger salgsdirektør Erik Søe fra Fujitsu-Siemens.

Han vurderer, at det er nødvendigt at gøre også de overordnede ansvarlige i virksomhederne bevidste om, at der kan spares penge på elregningen ved at vælge udstyr med et lavt elforbrug.

- It-chefen tjener ingen penge på at spare strøm, siger Erik Søe.

Derfor ser han det som glædeligt, hvis også strømforbruget bliver en parameter, når ledelsen stiller krav til indkøb af nyt udstyr.

Grønt udstyr sluger det halve

Både producenterne og Elsparefonden vurderer, at det først og fremmest er hos erhvervslivet, at de energirigtige produkter kan få en ekstra chance med mærkningsordningen.

Energiforbruget på kontorerne er svagt stigende, fordi flere apparater opvejer de forbedringer, der er sket rent teknisk.

Ved at vælge det energirigtige udstyr frem for det strømslugende kan elregningen halveres, lyder vurderingen fra Elsparefonden.

- Du kan halvere forbruget ved at skifte skærmen ud med en fladskærm eller den stationære ud med en bærbar, men du kan også halvere strømforbruget ved at vælge det energirigtige udstyr, siger sekretariatschef Göran Wilke fra Elsparefonden.

Elsparefonden vurderer, at der kan spares op mod 150 millioner kroner årligt, hvis danske virksomheder vælger energirigtigt it-udstyr.

Private vil hellere spille

Hverken pc-producenterne eller Elsparefonden forventer, at de private forbrugere vil kaste sig over grønne pc'er lige med det samme.

- Jeg tror ikke, folk vil vælge en Celeron-processor og et mindre grafikkort og dermed fravælge de nyeste spil for at spare strøm, siger Erik Søe.

De fleste pc'er i private hjem er desuden tændt i langt færre timer end pc'erne på kontorerne. Derfor har branchen mere tiltro til eksempelvis strømskinner, som afbryder strømmen helt til det slukkede udstyr, så standby-forbruget minimeres.

Skal markedsføre de grønne

Mærkningsordningen vurderer udstyret på udstyrets strømforbrug i aktiv, dvale og i slukket tilstand. Udstyret skal i alle tre tilstande være under grænseværdierne for at udstyret kan få det grønne energimærke.

De fem pc-producenter, som indtil videre har sagt ja til at gå med i aftalen, som indebærer, at de skal bruge størstedelen af deres markedsføringsbudget på de energirigtige produkter, er IBM, Hewlett-Packard, Dell, Fujitsu-Siemens og Apple.

En central betingelse for aftalen mellem Elsparefonden, IT-Brancheforeningen og de fem pc-producenter er, at mærkningsordningen ikke inkluderer et tilskud, som det kendes fra hvidevarer.

I stedet skal Elsparefonden påtage sig opgaven med at introducere problemstillingen for kunderne på en gennemskuelig måde.

- De skal tjene penge, og vi skal spare strøm. Så må vi se, om vi i fællesskab kan flytte forbrugernes køb, siger Göran Wilke.

Relevant link

it.sparel.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere