Audi giver denne uge endnu et syn på, hvordan selskabets A6-serie vil tage sig ud, når den engang udkommer som ren elbil.
Denne uge løftede koncernen for en meget nydelig stationcar-version i en såkaldt ’A6 Avant E-tron’ konceptbil, der dog skulle læne sig tæt op af den egentlige produktionsbil.
Her der diskes op med en stor firma-stationcar, der med fuldvoksne dimensioner på 4,96 gange 1,96 meter og en højde på 144 centimeter får plads til VW-koncernen PPE-elbilsplatform.
Da der er tale om selskabets premium-platform, giver det plads til op til 100 kWh batteri og en motorisering på op til 470 hestekræfter og 800 nm trækkeevne – nok til at ondulere 0-100 disciplinen på langt under fire sekunder, lyder det.
Selv de mindste motoriseringer skulle være sikret 0-100 tider på under syv sekunder.
Kombineret med et særligt vindglat ydre, kan der tilbydes op til 700 kilometers rækkevidde per opladning. Når batteriet er tømt, vil der ikke skulle ventes længe, da et 800 volts ladesystem tillader opladning op til 270 kW, hvilket tillader op til 300 kilometers optankning på 10 minutter. Systemet kan ydermere tanke strøm til 520 kilometer på 25 minutter, lyder det.
Audi oplyser, at den første PPE-baserede elbil fra selskabet bliver klar i 2023. A6 E-tron kan derfor blive virkelighed allerede fra næste år af.
Samsung opdaterer sine fire år gamle S9-smartphones
Den sydkoreanske smartphone-producent Samsung-producent er klar med opdateringer til sin ellers aldrende S9-kollektion af smartphones.
Mens det i Android-verdenen er sjældent at enheder understøttes i meget mere end tre år med opdateringer, bliver S9-telefonerne altså fortsat overhalede fire år efter deres debut, det skriver Android-mediet AndroidAuthority.
Den nye software er dog udelukkende en sikkerhedsopdatering til enheden, som skulle fikse over 50 sårbarheder.
Både Galaxy S9 og S9 plus telefonerne står til at modtage firmware-overhalingen, med navnet G96xFXXUHFVB4.
Med fire års understøttelse til sine enheder, giver det en tro på, at Samsung også vil understøtte nyere enheder i en rum årrække.
Det lyder allerede fra selskabet at alle enheder fra 2019 eller nyere vil modtage sikkerhedsopdateringer i mindst fire år. S9-serien er fra marts 2018 og er ikke inkluderet i Samsungs nuværende løfte.
Mercedes sætter pris på sin stærke el-firmabil
Mens der går nogen tid, før Audi er klar med sin elektrificerede A6-klasse er Mercedes klar med danske priser på sin elektriske E-klasse, døbt EQE, som inden længe står til at debutere i den danske handel.
Denne tilbydes i første ombæring i to versioner: 350+ med 292 hestekræfter og 645 kilometers rækkevidde samt topmodellen EQE 43 4Matic med firhjulstræk, 476 hestekræfter og 533 kilometer mellem stikkontakterne.
Prisen på de to versioner debuterer ved henholdsvis 675.000 kroner og 1.080.000 kroner.
Med begge biler følger tre års opladningsabonnement til ’Me Charge’ og standard-udstyr som adaptiv fartpilot, kørebaneassistenter, Ambiente-belysning og MBUX Premium navigation.
Bilerne kan forudbestilles fra denne uge.