Her er den første Level 3 selvkørende bil du kan købe
Der er længe blevet lovet selvkørende biler i sigte, men indtil videre har ingen bilproducent tilbudt nogen bil, hvor du i al lovlighed vil lade bilen køre af sig selv på udvalgte strækninger.
Inden længe vil føreren i Mercedes nye fuldt elektriske flagskib, EQS, kunne slå funktionen ’Drive Pilot’ til og officielt få level 3 selvkørende egenskaber. Disse er defineret ved, at bilen overtager de fleste af kørselsfunktionerne, med forbehold, for at føreren altid kan tage over i en række situationer.
Med funktionen slået til vil føreren kunne beskæftige sig med andet end trafikken, såsom at deltage i videomøder, se en film eller browser internettet, beskriver Mercedes.
Inden du stormer ned til din lokale Mercedes forhandler efter en selvkørende bil, skal du vide, at Drive Pilot først debuterer i første halvår 2022, på godt 13.000 udvalgte tyske motorvejskilometer.
Systemet er samtidig begrænset til at køre med maskimalt 60 kilometer i timen, hvilket begrænset brugen til køkørsel på den tyske autobahn.
I 2017 banede de tyske myndigheder vejen for, at skabe et regelsæt til selvkørende fartøjer på vejene. Et andet tysk flagskibsmobil, Audi A8L bliver ifølge selskabet også tilgængelig med Level 3 egenskaber.
Mercedes EQS kan bestilles til priser fra 953.998 kroner. Et kig på selskabets konfigurator viser dog, at der hurtigt kan spenderes yderligere på bilen.
Nu kan du downloade flere hestekræfter til din bil
Er du ikke tilfreds med de 408 hestekræfter, der i dag tilbydes i Volvos søsterselskabs Polestar 2, kan du nu hente en opdatering, der giver 68 ekstra heste fordelt på de fire hjul.
Dertil kommer et løft til det maksimale moment fra 660 til 680 Nm.
Med opdateringen, som kan hentes via bilens infotainment anlæg, kan der barberes 0,3 sekunder af 0-100 disciplenen, så denne afvikles på blot 4,4 sekunder.
Polestar tager 7.500 kroner for opdateringen, som dog kræver at bilen synes for brug, oplyser Polestar til Computerworld.
”Opgraderingen viser, hvordan forbundne teknologier kan transformere det forhold, et bilfirma har med sine kunder. Køreoplevelsen i Polestar 2 er noget, vi er rigtig stolte af. Det er sådan en sjov bil at køre i forvejen, men med denne opgradering kan vi tilbyde endnu mere til vores kunder, som måske er ude efter lidt ekstra spænding, fortæller Polestar CEO, Thomas Ingenlath.
Historisk rumteleskop er klar til at blive skudt afsted
Den historiske arvtager til rumteleskopet Hubble, er klar til at blive skudt op godt halvanden million kilometer i vejret, hvorfra det skal bringe billeder af hidtil usete kosmiske objekter.
James Webb teleskopet, står til at blive det største og mest avancerede rumteleskop til dato og udviklet af et samarbejde mellem det europæiske og amerikanske respektive rumagenturer, ESA og NASA.
Med en diameter størrelse på 6,5 meter kan teleskopet samle mere end syv gange mere lys end sin forgænger, rumteleskoppet Hubble.
Særligt for teleskopet bliver dets evner indenfor det infrarøde spektrum, til at skelne lyssignaturer fra fjerne galakser eller biologiske aftryk i exoplaneters atmosfærer.
Webb-teleskopet bliver sendt afsted 22. december 2021 ombord på en Ariane 5 raket.