Telmore: Mobiltilskud er en kort prøveballon

Kontante tilskud til nye mobiltelefoner bliver en kort fornøjelse hos Telmore. Tilskuddene er nemlig kun en foreløbig afprøvning af markedet og mobilselskabet regner med hurtigt at løbe tør for billige telefoner, fordi kunderne har været hurtigt ude.

Telmores mere end 500.000 kunder skal være hurtigt ude, hvis de vil købe en ny mobiltelefon med kontant tilskud.

Mobilselskabet har den seneste uge gjort det muligt for kunderne at købe nye mobiltelefoner med tilskud, mod at kunderne samtidig forpligter sig til at ringe for mindst 199 kroner om måneden i seks måneder.

Tilbuddet er dog et begrænset forsøg fra Telmore, der endnu ikke har besluttet, om det skal gøres permanent.

- Vi har planlagt, at vi har telefoner til en måned. Med den positive reaktion, vi har fået fra vores kunder, kan det godt være, at det kommer til at vare mindre end en måned, siger administrerende direktør, Allan Christiansen.

Vil holde på kunderne

Konceptet med navnet Tilskudsmobil er fra Telmores side et forsøg på at holde på de kunder, som ellers ville skifte til et nyt selskab, når de køber en ny mobiltelefon.

Danskerne skifter i gennemsnit mobiltelefon hver 18. måned.

- Det er en prøveballon, fordi vi har fået en række henvendelse fra kunder, som spørger, hvorfor de skal skifte teleselskab for at få en ny telefon, når de er glade for os, fortæller Allan Christiansen.

Med konceptet er det blandt andet muligt at købe en Sony Ericsson K500i til 399 kroner, mens nyprisen uden tilskud er 1.841 kroner.

Telmore er dog usikker på tilskuddene og de medfølgende seks måneders binding, fordi konceptet er, at det skal være enkelt at være kunde. Telefonerne med tilskud er derfor heller ikke SIM-låst til selskabet.

- Spørgsmålet er, om det giver den tilfredshed hos kunderne, som vi har forventet, og om vi kan håndtere det og fortsat have et enkelt koncept. Det er den enkelthed, der gør, at vi stadig kan konkurrere med de store selskaber, siger Allan Christiansen.

Åbnes for erhvervskunder

I løbet af den første uge har Telmore fået meget respons på, at mobilselskabets erhvervskunder ikke kan gøre brug af tilskudsordningen.

Telmore vil dog gerne se, om også mindre erhvervsdrivende er interesseret i billige telefoner, så det bliver nu ændret.

- Vi er blevet opmærksomme på det, og jeg kan love, at det inden mandag bliver muligt for erhvervskunder at få tilskud, siger Allan Christiansen.

Samtidig med tilskuddene til mobiltelefonerne har Telmore også gjort det muligt at købe en ny mobiltelefon på afdrag. Denne ordning er permanent og forventes ikke at blive gjort tilgængelig for erhvervskunder.

Den seneste statistik fra IT- og Telestyrelsen viste, at Telmore ved udgangen af juni havde mere end en halv million mobilkunder og er det mobilselskab i Danmark med størst vækst.

Det seneste kvartalsregnskab fra TDC - som i januar købte Telmore - viste, at det alene er Telmores vækst, som sikrer TDC kundefremgang på mobilsiden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere