Mobiltelefoni øger risiko for knuder i hjernen

Mere end 10 års brug af mobiltelefoner øger risikoen for at udvikle acusticusneurinom, en godartet knude i hjernen. Det viser en ny svensk undersøgelse fra Karolinska Instituttet, som også står for at uddele Nobel-prisen.

En svensk undersøgelse viser nu, at mere end 10 års brug af mobiltelefoner øger risikoen for at udvikle lidelsen acusticusneurinom, en godartet knude på hørenerven.

Risikoen øges alene i den side af hovedet, hvor man normalt holder telefonen, og der er ingen øget risiko ved mindre end 10 års brug, viser undersøgelsen.

Svenske Karolinska Instituttet, som også uddeler Nobel-prisen i medicin eller fysiologi, står bag undersøgelsen, hvor i alt 150 mennesker med acusticusneurinom og 600 raske folk har deltaget.

- Risikoen var næsten fordoblet for dem, som begyndte at anvende mobiltelefoner mere end 10 år inden, sygdommen blev opdaget, lyder undersøgelsens konklusion.

Når der samtidig tages hensyn til, på hvilken side af hovedet telefonen benyttes, var risikoen næsten fire gange højere i den side af hovedet.

Da undersøgelsen blev gennemført havde kun analoge mobiltelefoner været i brug i mere end 10 år, og det er derfor umuligt at sige, om undersøgelsens konklusion også gælder for de digitale GSM-telefoner, som i dag bruges.

Ifølge Dansk Acusticusneurinom Forening er acusticusneurinom en godartet knude, som udspringer fra den ottende hjernenerve, der blandt andet får os til at opfange det, vi hører.

Selvom knuden er godartet, kan den i nogle tilfælde true livsvigtige funktioner, hvis den bliver stor.

Ifølge foreningen får omkring 100 mennesker i Danmark hvert år stillet diagnosen acusticusneurinom.

En anden svensk undersøgelse konkluderede for nyligt, at der trods talrige undersøgelser ingen sikker viden er om farlige mobilstråler. Den nye undersøgelse fra Karolinska Instituttet konkluderer da heller ikke, at det er radiosignalerne, der er skyld i den større hyppighed.

I Danmark har det Strategiske Forskningsråd netop uddelt de første 15 millioner kroner af i alt 30 millioner kroner, som regeringen har sat af til undersøgelser af mobiltelefoners effekt på mennesker.

Relevante links

Undersøgelsen fra Karolinska Instituttet

Dansk Acusticusneurinom Forening




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere