Microsoft vil sælge billig-Windows til indere

En milliard indere vil fra næste år få mulighed for at købe en skrabet version af Microsofts styresystem Windows. Microsoft vil ekspandere på nye spirende it-markeder, og derfor giver softwaregiganten rabat til udvalgte lande.

Microsoft går på charmeoffensiv i verdens næstmest folkerige land, Indien.

Softwaregiganten vil udbyde den særlige discountudgave af Windows, som selskabet tidligere har introduceret i blandt andet Thailand.

Dermed har Microsoft taget endnu et skridt for at sikre sig et fodfæste på de spirende it-markeder i Asien.

Her kæmper Microsoft dels mod massiv piratkopiering, samt konkurrence fra blandt andet Linux på det almindelige pc-marked, hvor Microsoft dominerer i Vesten.

Microsoft har tidligere offentliggjort planer om den særlige Windows Starter Edition i Thailand, Malaysia, Indonesien og senest Rusland. Nu kommer Indien, som har over en milliard indbyggere, hvor det endnu kun er en marginal procentdel, som bruger it.

- Vi tror på, at dette skridt vil sætte skub i brugen af it, så vi kan skabe en ny generation af teknologibevidste borgere, som kan bidrage til Indiens vækst mod at blive en it-supermagt, udtaler Microsofts chef i Indien, Ravi Venkatesan, i en pressemeddelelse.

Den særlige Windows-udgave er en barberet udgave af Windows XP, som er tilpasset lokale forhold, men mangler flere funktioner i forhold til den version, Microsoft sælger i andre lande.

Microsoft vil begynde at sælge den skrabede Windows-version til inderne fra begyndelsen af 2005.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere