Microsoft sætter farten op på SP2-udrulning

Microsoft skal distribuere 80 millioner kopier i løbet af de næste fire uger, hvis selskabet skal holde sit mål om 100 millioner installationer af Service Pack 2 inden midten af oktober. I løbet af de første fire uger har Microsoft blot distribueret 20 millioner, og derfor sættes tempoet nu op.

Verdens største softwareselskab Microsoft forventer fortsat at nå sit mål med 100 millioner installationer af selskabets hidtil største softwareopdatering, Service Pack 2 til Windows XP, i begyndelsen af oktober.

Målet blev sat i august, men hidtil har Microsoft blot distribueret 20 millioner kopier af den omfattende opdatering.

Det afholder ikke Microsoft fra at fastholde, at udrulningen fortsat går som planlagt.

Selskabet sætter nu tempoet op for at distribuere de næste 80 millioner kopier i løbet af en lille måneds tid. Det skriver nyhedstjenesten Cnet.

- Microsoft overvåger og styrer aktivt distributionen af Service Pack 2, og antallet af daglige downloads vil stige hver dag. Det er ikke sådan, at antallet ligger fast. Microsoft holder tidsplanen med at udrulle 80 millioner inden for en måned, siger en talsmand for softwaregiganten til Cnet.

Fire uger til målet

Microsoft satte oprindeligt målet med 100 millioner kopier, da den første færdige version blev lagt ud 6. august, hvor målet skulle nås i løbet af to måneder.

Microsofts talsmand understreger imidlertid over for Cnet, at selskabet tæller de to måneder fra den 18. august, hvor den automatiske udrulning via Windows Update begyndte.

Det giver altså nu Microsoft knap fire uger til at få distribueret yderligere 80 millioner kopier af Service Pack 2, som undervejs nåede at blive udskudt flere gange.

Smertefuld dansk fødsel

I Danmark forløb den første uge af den automatiske udrulning ikke så smertefrit, som Microsoft havde håbet. Flere brugere oplevede problemer, når de forsøgte at downloade Service Pack 2 gennem Windows Update.

I stedet var brugerne henvist til at hente netværksinstallationspakken fra Microsoft. Problemerne med Windows Update skulle dog være løst nu.

Oprindeligt var Service Pack 2 sat til udgivelse i juni måned, men for at få den omfattende opdatering færdig, måtte Microsoft overføre udviklere fra blandt andet den næste version af Windows, som har kodenavnet Longhorn.

Det forsinkede udviklingen af Longhorn, som derfor måske ikke får alle de nye funktioner, som Microsoft oprindeligt havde haft som en del af dets vision.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere