Fysisk sikkerhed
Notebook-computere er oplagte mål for tyve. De repræsenterer en høj værdi og er let omsættelige, og deres beskedne størrelse gør dem nemme at fjerne fra gerningsstedet. Bærbare pc'er er mange penge værd, og man bør passe lige så godt på computeren, som man ville en stak tusindkronesedler. Det kan lyde banalt, men faktum er, at mange uden videre placerer computeren på steder, hvor man ellers ikke ville drømme om at anbringe så store værdier. Garderoben eller hattehylden er ikke det rette sted.
| Det lille aflange hul til Kensington-låse er normalt markeret med et K eller som her med et kæde-symbol. |
Kensington-låse gør det noget mere besværligt for tyve at rende med den bærbare pc. Låsene fås med nøgle eller som kodelås.
Kensington-låse koster fra cirka 300 kroner, og det må siges at være en forholdsvis billig måde at gøre livet surt for tyvene. Man kan også købe alarmer til Kensington-låsehuller, så tyve afskrækkes af en infernalsk støj, hvis pc'en forsøges flyttet.
| En lås i drevet kan gøre det sværere for uvedkommende at stjæle data fra den bærbare pc. |
Datasikkerhed
Hvis ulykken er ude, og pc'en bliver stjålet trods alle bestræbelserne for at undgå tyveriet, kan man i det mindste sørge for, at tyvene ikke kan få adgang til de data, der ligger på computeren. Det er oplagt at sørge for, at man kun kan se harddiskens indhold, hvis man har det rette kodeord.
Der findes mange forskellige programmer til kryptering af harddisken, heraf nogle stykker, der er gratis. Normalt kan man vælge mellem at kryptere hele harddisken eller kun dele af den, eventuelt et virtuelt drev, hvor man så anbringer alle sine private data. Når disse data er krypteret med stærk kryptering, kan man kun få adgang til dem, hvis man kender det rigtige kodeord.
Det lille og hurtige program Scramdisk er gratis til Windows 95/98, mens det koster 20 dollar til Windows NT/2000. Med Scramdisk danner man et virtuelt drev, som er krypteret. PGPdisk virker på samme måde og fås gratis til MacOS og flere Windows-versioner. For både Scramdisk og PGPdisk gælder, at kildekoden er til rådighed.
Der findes også en række kommercielle produkter, for eksempel Safeguard Easy fra Utimaco. Dette program har blandt andet Tvind har haft stor succes med.
Kryptering af filerne på harddisken er ikke den eneste måde, man kan beskytte sine data. De største producenter af bærbare pc'er bygger tyverisikring ind i pc'erne, så de kan sættes til at kræve et kodeord til harddisken. I praksis sikres harddisken ved at skabe rod i filallokeringstabellen, der holder styr på filernes fysiske placering. Kun det rette kodeord kan genskabe allokeringstabellen, så filerne kan findes igen. Ofte er der to forskellige kodeord til harddisken, så brugeren og firmaets systemadministrator kan få et hver. Denne form for datasikring er ikke helt så sikker som kryptering, men almindelige tyveknægte har alligevel ikke en chance.
I BIOS kan man sætte pc'en til at kræve kodeord ved opstart, men heller ikke denne form for databeskyttelse er særlig god. BIOS'en kan nemlig ofte nulstilles, og så er man lige vidt. I øvrigt skal man ikke tro, at den kodeordsbeskyttelse af dokumenter, der findes i tekstbehandlings-programmer og lignende, kan bruges til noget som helst. Denne form for koder kan brydes uden det store besvær. Det mest sikre er helt afgjort at benytte kryptering.
