Orkanen Ivan drukner online-univers

Orkanen Ivan udslettede fuldstændigt online-rollespillet World of Warcraft, da den drog hærgende gennem USA. En tornado flåede taget af det datacenter, som huser spillets servere, så regnen havde frit spil til at ødelægge udstyret.

Ivan den Grusomme kunne sagtens have været en figur i online-rollespillet World of Warcraft. I sidste uge var det imidlertid en voldsom tropisk orkan, Ivan, som fik tilnavnet "den Grusomme" efter at have ramt Caribien som en af de kraftigste orkaner i nyere tid.

Ivan drog imidlertid også hærgende gennem World of Warcrafts online-univers, da taget blev flået af det datacenter, hvor spillets servere står.

Det betød, at spillet gik i sort i flere dage, mens serverne stod til tørre.

Da Ivan gik i land i USA affødte orkanen flere kraftige skypumper, kaldet tornadoer, som forvoldte store lokale skader flere steder langs orkanens rute.

Ramte AT&T's datacenter

Det gik blandt andet ud over den bygning, som rummer AT&T's datacenter i den amerikanske delstat Virginia.

AT&T står for de fysiske rammer for onlinespillet, som endnu kun er i en betafase, men stadig har tusindvis af spillere.

På de billeder, som er lagt på spillets hjemmeside, kan man se, hvordan en stor del af bygningens tag er flået af, så bygningens indre er blottet.

Teknikerne fra spillets udgiver, Blizzard, måtte derfor bruge hele weekenden på at tørre udstyret og kontrollere det for elektriske fejl.

Ifølge spillets hjemmeside kom online-universet til live igen tirsdag morgen dansk tid.

World of Warcraft udgives af Blizzard Entertainment og er en af de kommende online-rollespilsudgivelser, som der er størst forventninger til netop nu. Blizzard står bag tidligere megasuccesser som Warcraft og Diablo. Begge spilserier har solgt i millionvis af eksemplarer.

Ironisk nok betyder Blizzard "snestorm" ? en anden form for slemt blæsevejr end det, der pustede lysene ud i serverrummet.

Relevante link

World of Warcrafts hjemmeside

Meddelelse fra Blizzard med billeder af skaderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere