Sendo indgår mobilforlig med Microsoft

Den britiske mobilproducent Sendo har indgået et millionforlig med Microsoft, som betyder, at softwaregiganten trækker sig helt ud af selskabet. Sendo har anklaget Microsoft for at bruge selskabets mobilteknologi i konkurrerende produkter.

Efter flere års uenighed er den britiske mobilproducent Sendo og Microsoft nået frem til et forlig, skriver Financial Times.

Forliget betyder blandt andet, at Microsoft opgiver den ejerandel på fire procent i Sendo, som selskabet købte for omkring 100 millioner kroner i 2001.

Microsofts kapitaltilskud kom, efter at de to selskaber i 1999 var gået i samarbejde om at udvikle en telefon til Microsofts styresystem til mobiltelefoner.

Opgav Microsofts styresystem

Konflikten mellem Sendo og Microsoft brød ud, da den britiske mobilproducent i 2002 opgav at basere sin første telefon på Microsofts styresystem på grund af forsinkelser fra Microsofts side.

Sendo sagsøgte senere både Microsoft og Orange for at have kopieret designet af et printkort, der sad i Oranges SPV-telefon, som benyttede Microsofts styresystem til mobiltelefoner.

Den konflikt er nu lukket med det nye forlig mellem Microsoft og Sendo.

- Vi gik efter at forsvare vores intellektuelle rettigheder. Vi fik det udfald, som vi eftersøgte, og det er vi tilfredse med, siger Sendos topchef, Hugh Brogan til Financial Times.

Konkurrent sidder på markedet

Microsoft har siden bruddet udviklet mobiltelefoner i blandt andet samarbejde med Samsung og Motorola, mens andre store mobilproducenter er gået uden om softwaregiganten.

Det er derfor i dag stadig operativsystemet Symbian - som ejes af blandt andet Nokia, Sony Ericsson og Siemens - som er den dominerede leverandør af styresystemer til avancerede mobiltelefoner, også kaldet smartphones.

Ifølge Financial Times anslår investeringsbanken Nomura, at der i år bliver solgt 22 millioner smartphones over hele verden. Af dem vil 13 millioner bruge Symbians styresystem, mens Microsoft kun har fem procent af markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere