Cisco på jagt efter nye kunder med rabat

Et nyt rabatsystem fra netværksleverandøren Cisco skal øge salget til specielt mindre virksomheder i Europa og omegn. I Danmark betyder det nye system, at Ciscos partnere kan få betydelige rabatter, hvis de formår at skaffe nye kunder i butikken. Specielt produkter til IP-telefoni, sikkerhed og trådløs kommunikation er i søgelyset.

Betydelige rabatter på netværksudstyr skal skaffe Cisco et bedre greb i markedet for små og mellemstore virksomheder.

Det er meningen med et nyt partnerprogram, som efter flere måneders test i fem europæiske lande nu også indføres i Danmark.

Cisco har i Danmark mellem 200 og 300 aktive partnere, som fremover kan anmode netværksproducenten om rabatter, hvis de skaffer en helt ny kunde - som ikke tidligere har handlet hos Cisco - i butikken.

Idéen er at belønne partnere, som yder en ekstra indsats - og investering - i at opdyrke nye kunder.

Satser på SMV-markedet

Det nye rabatprogram er specielt rettet mod mindre og mellemstore virksomheder, og Ciscos salgsdirektør for partnere, Claus Holm, har store forhåbninger til det.

- Vi håber, at det her program kan være med til at belønne de partnere, der driver en salgsproces over for deres kunder. Jeg tror, at det kan have en stor værdi for vores partnere, fordi vi har mange af den type kunder i Danmark, siger han.

En af Ciscos partnere er netværksfirmaet Conscia, hvor salgsdirektør Brian Luplau ser positivt på tiltaget.

- Det batter noget, fordi man har sine normale forhandlerrabatter og så får yderligere rabat. Det er også positivt, fordi konkurrencen om netværksprodukter er blevet tilspidset, mener han.

Eneste vej til yderligere vækst

Ifølge Brian Luplau er det nye rabatprogram et forsøg fra Cisco på at skabe yderligere vækst, efter at selskabet har sat sig tungt på salget af netværksudstyr til store danske virksomheder.

Han mener samtidig, at det som leverandør er sjovere at arbejde med små og mellemstore virksomheder, fordi de har brug for mere hjælp.

- De har ikke kompetencerne i huset, så de kan klare tingene selv. Vi vil gerne arbejde med mellemstore virksomheder, hvor vi kan yde konsulentbistand til kunderne, siger Brian Luplau.

Ifølge det nye Cisco-program skal partnerne melde ind til Cisco, når de har en ny potentiel kunde på bedding. Partneren har herefter 90 dage til at lukke handlen for at få rabatten.

Ordren skal have en minimumværdi på omkring 30.000 kroner, mens der ikke er nogen maksimumværdi.

Mulige rabatter til kunderne

Cisco vil ikke oplyse, hvor store de nye rabatter er, men ifølge Claus Holm har de en størrelse, så det rykker noget.

Erfaringerne fra udlandet viser, at det specielt er på områderne IP-telefoni, sikkerhed og trådløs kommunikation, at de nye rabatter tages i brug.

Claus Holm forventer, at mellem 25 og 50 partnere vil gøre brug af den nye mulighed for rabatter, mens han ikke vil blande sig i, om rabatterne gives videre til kunderne.

- Vi blander os ikke i, hvad partnerne bruger pengene til, siger han.

Cisco har allerede i mange år haft et såkaldt buy-back-program rettet mod kunderne, som kan få penge refunderet, når de skifter fra ældre til nyt udstyr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere