Dansk mobilsimulators fremtid sikret

Den danske softwareudvikler Commwyse har efter et års eksistens sikret sin anden investeringsrunde og i alt fem millioner kroner. Selskabet har udviklet et program, som kan simulere, hvordan mobilnetværk opfører sig. Nu gælder det om afsætte produktet med hjælp fra bestyrelsesformand Agner Mark, der tidligere stod i spidsen for Dan Net.

Det danske it-selskab Commwyse er klar til at gå ind i sin kommercielle fase, efter at have brugt mindre end et år på at udvikle en simulator, som mobiloperatører kan bruge til at sikre kvaliteten i deres datatjenester.

Målgruppen for produktet er de mere end 500 mobiloperatører, som på verdensplan driver deres eget GSM-mobilnetværk.

Senest har Commwyse fået 3,6 millioner kroner fra det franske investeringsselskab Ixcore og det danske ventureselskab DTU Innovation, der i forvejen havde skudt 1,5 millioner kroner i selskabet.

- Den videre plan er nu at starte salgs- og marketingfasen, og planen er, at 2005 bliver vores gennembrudsår, hvor vi gerne skulle komme ud med et lille overskud, siger administrerende direktør, Erik H. Nielsen.

Fortid i Nettest

Han har en lang fortid i kommunikationsbranchen, senest som administrerende direktør for Brøndby-virksomheden Nettest.

Erik H. Nielsen fik ideen til en netværkssimulator efter at være stoppet i Nettest, og kontaktede derfor Research Center COM på Danmarks Tekniske Universitet, som hjalp ham i gang med projektet.

Commwyse har i dag otte ansatte, heriblandt en halvtidsansat lærer fra universitetet og tre tidligere studerende, der er netop er færdiguddannede.

Hele ideen med selskabets simulator er at give mobiloperatører en mulighed for på forhånd at sikre datakvaliteten, når de lancerer nye tjenester til brugerne.

- Vi har udviklet en simulator, hvor vi simulerer, hvordan mobilnetværk opfører sig fra brugerens telefon og helt hen til den server, brugeren kobler sig op til. Det gør vi ved at simulere hver enkelt protokollag i netværket og sætte det sammen i en stor model af netværket, fortæller Erik H. Nielsen.

Rutineret bestyrelsesformand

Han oplyser, at selskabet for at nå målet om et lille overskud næste år skal have en omsætning på mindst 10 millioner kroner.

Derfor er Erik H. Nielsen glad for at have fået danske Agner Mark som bestyrelsesformand for Commwyse.

Agner Mark har mange års erfaring i branchen og var som arbejdende bestyrelsesformand for selskabet Mach senest med til at købe TDC-selskabets Dan Net for 1,2 milliarder kroner. Agner Mark har tidligere stået i spidsen for Dan Net igennem 12 år.

- Han kender jo mobilindustrien og har gennem sit tidligere virke kontakt til en række operatører. Det er rart at have en bestyrelsesformand, som kender branchen, siger Erik H. Nielsen.

Commwyses produkt foreligger i dag i en næsten færdig udgave, og for selskabet handler det nu om at få sin første kunde i hus allerede i år.

Stifter Erik H. Nielsen ejer knap 50 procent af Commwyse, mens Research Center COM på DTU ejer en mindre del. Resten ejes af de to investorer, DTU Innovation og franske Ixcore.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere