Firmaer optrapper kamp om trådløs USB

Radioteknologien ultra-wideband er fortsat genstand for en kamp mellem flere af verdens største elektronikproducenter. Intel og allierede vil i denne uge optrappe kampen ved at færdiggøre deres forslag til en standard. Ultra-wideband har potentiale til at blive en slags trådløs USB og overføre med store hastigheder mellem enheder.

Begge sider i kampen om det afgørende forspring på den næste generation af trådløs teknologi ventes at optrappe kampen i denne uge.

Slaget står om radioteknologien ultra-wideband, hvor Motorola er i direkte duel med Intel om at komme først med den teknologi, der bliver markedets de facto-standard.

Vinderen ? medmindre det mod alle odds ender med et kompromis ? kan få et afgørende forspring, når teknologien skal omsættes til produkter og dermed penge i kassen.

Intel vil i denne uge i forbindelse med chipgigantens halvårlige udviklerkonference offentliggøre de komplette specifikationer til den standard, som Intel bakker op om.

Intel indgår sammen med blandt andre Texas Instruments, Hewlett-Packard og Sony i interessentgruppen Multiband OFDM Alliance, MBOA.

De står over for de firmaer, som allerede er ved at udvikle produkter, som bygger på chips med Motorolas konkurrerende platform.

Trådløs USB

Ultra-wideband eller UWB har først og fremmest potentiale til at blive en slags trådløs USB og overføre med store hastigheder mellem enheder.

Hastigheden kan blive helt op til 480 megabit i sekundet over afstande på op til en meter, eller lige så meget som USB 2.0. Helt ud til ti meters afstand vil det være muligt at overføre data med hastigheder op til 100 megabit i sekundet.

UWB benytter radiosignaler over et meget bredt frekvensområde til at sikre den høje overførselshastighed. Til gengæld er signalerne så svage, at de ikke forstyrrer anden elektronik, der bruger radiosignaler i samme frekvensområde.

Puster sig op

Med annonceringen af specifikationerne til sine samarbejdspartnere, bliver konflikten mellem de to kandidater - Intels gruppe og Motorola - trukket skarpt op.

Den magtfulde standardiseringsorganisation The Institute of Electrical and Electronics Engineers, IEEE, er nemlig splittet mellem de to tilgange til ultra-wideband.

MBOA's seneste skridt, hvor specifikationerne bliver gjort formelle og ikke bare et arbejdspapir, er med til at trække de to forslag længere fra hinanden, frem for at muliggøre et kompromis mellem de to standarder.

De to gruppers indbyrdes strid gør producenterne usikre og forsinker teknologiens udbredelse, vurderer analytikere.

- De puster sig unødvendigt op. Det er vigtigt, at begge sider finder frem til én fælles standard. MBOA's skridt går i den forkerte retning, siger analytiker Craig Mathias fra Farpoint Group.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere