Spammere hurtigst med på anti-spoofing

Spammere er hurtigere end virksomhederne til at tage ny teknologi til sig, som kan afhjælpe et af de største problemer med netop spam. En undersøgelse viser, at flere spammere benytter sig af det register, som skal bekræfte afsenderadresser, til at skille forfalskede afsendere fra de ægte.

Ironisk nok er de personer, som sender spammails ud til hele verden også blandt de første til at tage en af de teknologier til sig, som er blevet udråbt til at være en grundpille i kampen mod spam.

En opgørelse fra det amerikanske sikkerhedsfirma Ciphertrust viser, at der er 34 procent flere spammails end legitime e-mails, som anvender en teknologi til at bekræfte afsenderens pålidelighed.

I dag er størstedelen af alle spammails afsendt med en falsk afsenderadresse.

Forfalskede adresser

I stedet for spammerens egen e-mailadresse er spammailen afsendt med en "spoofet" eller forfalsket adresse.

Det gør det vanskeligere at finde frem til spammerne og blokere for e-mails fra denne afsender.

Derfor er teknologien Sender Policy Framework eller SPF blevet udskreget til at være en forudsætning for at vinde kampen mod spam.

Med SPF kan modtageren af en e-mail få bekræftet, at afsenderadressen og den server, som e-mailen stammer fra, passer sammen.

Dermed kan en spammer ikke gemme sig bag en falsk adresse som bill@microsoft.com, medmindre spammeren har adgang til at sende sine spammails fra en postserver, som er godkendt til at sende post fra domænet microsoft.com.

- Opfattelsen af, at SPF kun vil lade legitime e-mails passere, passer ikke, fordi spammerne også har udsendt lister til SPF. Faktisk er der flere spammails som består prøven, end der dumper, siger teknisk chef Paul Judge fra Ciphertrust.

Særlige lister

SPF benytter sig af særlige lister, hvor de retmæssige ejere af en e-mailadresse kan offentliggøre, hvilke servere der er godkendt til at sende e-mails med den adresse som afsender.

Ifølge Paul Judge er det største problem imidlertid, at der endnu ikke er ret mange, som har taget teknologien til sig. Blot seks procent af selskabets virksomhedskunder benytter SPF, og det er en af forklaringerne på, hvorfor flere spammails består, end der dumper.

For at dumpe i testen skal det domæne, som spammailen er afsendt fra, have en liste i SPF-systemet. Uden denne liste, vil spammailen bestå prøven, selv om den er afsendt fra en helt tilfældig postserver eller en virusinficeret pc.

SPF er udviklet af selskabet Pobox. Selskabet indgik i maj et kompromis med Microsoft om at skabe et fælles forslag til en standard under navnet Sender ID.

Ifølge skaberen af SPF var det aldrig meningen, at det skulle være en mirakelkur mod spam. Men det vil begrænse et af de mange smuthuller, som spammerne benytter, nemlig spoofing af adresser.

- Der er 12 ting, som vi er nødt til at gøre for at reparere e-mailsystemet. Det her er bare én af tingene, siger Meng Weng Wong, som udviklede SPF for Pobox.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere