Salg af MP3-afspillere fordobles i 2004

Salget af bærbare MP3-afspillere bliver i år fordoblet i forhold til sidste år. Det er vurderingen fra analysefirmaet Informa Media, som vurderer, at verdens forbrugere vil hive 10,8 millioner MP3-afspillere ned fra hylderne i 2004.

Dobbelt så mange af verdens forbrugere vil i år hive kreditkortet op af lommen for at investere i en musikafspiller sammenlignet med sidste år.

I 2004 vil der på verdensplan blive solgt 10,8 millioner digitale musikafspillere lige fra de små og billige modeller med flash-hukommelse til de dyre med harddiske på flere gigabyte som eksempelvis Apples Ipod.

Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters konklusionen på en analyse, som det britiske analysefirma Informa Media har foretaget.

Smitter ikke på pladesalg

Det voldsomme boom i salget af afspillere får dog i første omgang ikke nogen positiv afsmitning på pladesalget.

Informa Media vurderer, at køberne i starten vil overføre deres eksisterende cd-samlinger eller hente musik gratis fra internettet.

Først senere vil væksten kunne mærkes hos de pladeselskaber, der sælger musik online, vurderer analytiker Simon Dyson fra Informa Media ifølge Reuters.

Apple har gennem massivt mediefokus haft held til nærmest at få sat lighedstegn mellem MP3-afspillere og selskabets Ipod-produkter, der i høj grad har levet højt på Apples erfaring med at sælge elektronik på livsstil mere end ren teknik.

Succesen er ikke blevet mindre efter selskabet lancerede Ipod Mini, som nu kommer til Danmark og resten af Europa fredag.

En række andre traditionelle it-firmaer er dog også trådt ind på scenen. Det gælder især lydkort-producenten Creative Labs og pc-producenten Dell.

Sony, der med Walkman'en i 1980'erne stort set opfandt den bærbare personlige musikafspiller, er også med, efter selskabet længe har holdt fast i Mini Disc-formatet, der aldrig er slået bredt igennem.

Samtidig er der skudt en lang række nye mærker op, som eksempelvis det svenske Jens of Sweden, ligesom de tradtionelle producenter af forbrugerelektronik også er hoppet med på vognen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere