Atak-orm spiller død for at snyde antivirus

E-mailormen Atak sætter antivirusfirmaerne på en hård opgave. Ormen nægter at fungere, når den slippes løs i de testmiljøer, som firmaerne bruger til at analysere ondsindet kode. I stedet lukker ormen sig selv ned.

En ny orm, som spreder sig via e-mail til Windows-maskiner, gør livet surt for antivirusprogrammerne. Ormen Atak holder et vågent øje med, om den er ved at blive undersøgt af antivirussoftware.

Eksempelvis kan ormen ifølge det rumænske antivirusfirma Bitdefender ikke afvikles i en såkaldt sandkasse. En sandkasse er et isoleret testmiljø, hvor antiviruseksperterne kan studere, hvordan ormen opfører sig.

Visse antivirusprodukter, som eksempelvis det norske Norman, benytter sig ligeledes af en tilsvarende lukket og sikker sandkasse til at tjekke mistænkelig programkode, som ankommer per e-mail.

Opdager sandkasser

Atak-ormen indeholder ifølge Bitdefender et særligt datocheck, som afslører testmiljøet. Det får ormen til at afslutte sig selv, inden den gør nogen skade.

Teknisk leder Mikko Hypponen fra det finske antivirusfirma F-Secure er enig med konklusionen.

- Det er almindeligt, at en orm har flere krypterede lag for at holde nysgerrige ude, men den her orm går længere. Den forsøger aktivt at opdage, hvis den bliver analyseret af antivirusværktøjer. Får den mistanke, lukker den ned, siger han til Cnet.

Gør ingen skade

Ifølge flere antivirusfirmaer gør ormen ingen umiddelbar skade på systemet, men kildekoden indeholder en tekststump. Den kan antyde, at der enten er flere versioner på vej, eller der er funktioner i ormen, som endnu er ukendte.

Tekststumpen er skrevet i såkaldt "Elite-speak" og henviser til flere kendte orme: "4tt4(k 4g4!n$t N3tSky, B34gl3, MyD00m, L0vG4t3, N4ch!, Bl4st3r" ("Attack against Netsky, Beagle, Mydoom, Lovgate, Nachi, Blaster", red.).

Atak-ormen gennemsøger pc'en for at finde e-mail-adresser, som den sender sig selv til i e-mails med emnelinjerne "Read the Result!", "Important Data!" eller blot et tomt felt.

Antivirusfirmaerne har udsendt opdateringer, som kan spore ormen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere