Service Pack 2 fylder 100 megabyte

Den omfattende Service Pack 2-opgradering til Windows XP kommer til at fylde 100 megabyte, men brugerne behøver ikke hente hele opgraderingen i ét hug. En ny version af Windows Update gør det muligt at hente opgraderingen med afbrydelser undervejs, uden det betyder, at brugeren skal starte forfra.

Brugerne får god brug for bredbåndsforbindelsen, når Microsoft i august åbner sluserne og frigiver den endelige version af den vigtige Windows-opgradering Service Pack 2.

Selskabet oplyser, at den endelige version vil fylde mellem 80 og 100 megabyte for den typiske Windows XP-bruger, alt efter hvilke opdateringer der i forvejen er installeret på systemet.

Den nuværende betaversion, som er offentligt tilgængelig, fylder lidt over 260 megabyte i download-versionen eller 465 megabyte som cd-image. Den endelige version vil altså være slanket betydeligt.

På cd-rom

Microsoft vil desuden frigive Service Pack 2 på cd-rom til modembrugere og andre, som ikke har mulighed for eller ikke vil hente opdateringen fra Microsofts websted.

I løbet af tre måneder efter frigivelsen forventer Microsoft, at alle nye pc'er, som leveres med Windows installeret, også vil blive leveret med Service Pack 2.

Som en del af Service Pack 2 kommer ny software til download af Windows-opdateringer. Windows Update 5 vil blandt andet give mulighed for at afbryde forbindelsen, mens programmet er ved at hente en opdatering.

I modsætning til den eksisterende Windows Update kan version 5 fortsætte fra det punkt, hvor den blev afbrudt, i stedet for at skulle starte forfra. Dermed kan brugerne i praksis hente opgraderingen i mindre bidder.

800.000 forsøgskaniner

Service Pack 2 har gennemgået en omfattende testfase, fordi der er så væsentlige ændringer i styresystemet, at Microsoft har villet være sikre på, at langt de fleste problemer med tredjepartssoftware var fundet inden frigivelsen.

Derfor har Microsoft søsat selskabets hidtil største betaprogram, hvor hundredtusindvis af udviklere og it-professionelle har testet Service Pack 2.

Senest har Microsoft også gjort en version tilgængelig for almindelige brugere, som ikke deltager i selve betaprogrammet.

- Vi har været i kontakt med kunder på en hidtil uset skala for at teste Service Pack 2. Rent faktisk er det her det største tekniske betaprogram nogensinde. Mere end 800.000 personer har downloadet og installeret Service Pack 2, siger Will Poole, leder af Microsofts Windows-klientforretning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere