Sonofon på 3G-jagt efter Orange-salg

Teliasonera står pludselig med to GSM- og UMTS-licenser i Danmark, når købet af Orange er gennemført. Det nye mobilselskab får imidlertid kun brug for en licens, og det åbner en ladeport for konkurrenten Sonofon, som står ude 3G-licens og er på jagt efter en.

Milliardsalget af Orange Danmark til svensk-finske Teliasonera åbner nye muligheder for konkurrenten Sonofon, som står uden en dansk licens til næste generations mobile netværk, UMTS.

Sådan en licens har nemlig både Orange og Telia, og efter sammenlægningen af de to selskaber vil der være en 3G-licens til overs, som højest sandsynligt bliver sendt ud i en ny auktion.

- Der er ingen tvivl om, at den ene UMTS-licens ryger tilbage til It- og Telestyrelsen, og den vil Sonofon stå i forreste række for at få. Det her åbner for at, Telenor kan få en billig 3G-licens i Danmark, siger John Strand.

Missede auktionen

Norske Telenor ejer i dag hele Sonofon, men det gjorde selskabet ikke under den danske 3G-auktion i 2001. Her ville medejeren Bellsouth ikke være med til at byde på en 3G-licens og Telenor forsøgte derfor at gå udenom Sonofon, men uden held.

I stedet endte de fire licenser med at gå til TDC, mobilselskabet 3, Telia og Orange, som hver forpligtede sig til at betale i omegnen af en milliard kroner.

Teliasoneras koncernchef, Anders Igel, sagde på et netop afholdt pressemøde i dag, at selskabet har en plan for de to 3G-licenser, men at selskabet er ikke klar til at melde noget offentligt ud endnu.

- Vi har kun brug for en licens, understregede han dog.

Teliasonera oplyser dog i en pressemeddelelse, at selskabet maksimalt forventer en udgift på 210 millioner kroner til det garanterede licensbeløb på den UMTS-licens, de har til overs.

Sonofon klar

Hos Sonofon fortæller pressechef Bo Heimann Larsen, at Sonofon er interesseret i at også at blive udbyder af 3G-telefoni til danskerne. Selskabet har i forvejen over en million mobilkunder på GSM-nettet.

- Vi er lige så interesserede i en 3G-licens, som vi hele tiden har været. Vi har ventet på, at markedet var til det, og vi har hele tiden haft en mulighed for at købe licens eller at gå sammen med andre. Men muligheden er i hvert fald ikke mindre nu, siger Bo Heimann Larsen.

Hos IT- og Telestyrelsen fortæller direktør Jørgen Abild Andersen, at styrelsen endnu ikke har modtaget en ansøgning fra Teliasonera og Orange om lov til at overdrage Oranges GSM- og 3G-licenser til det finsk-svenske teleselskab.

- Når ansøgningen kommer, skal vi ifølge loven gå ind og vurdere, om en sådan overdragelse vil betyde en uhensigtsmæssig koncentration på markedet, siger direktøren.

Hvis styrelsen vurderer, at det begrænser udbuddet på markedet, vil det sandsynligvis føre til en ny auktion, selv om det endnu er for tidligt at vurdere præcist, hvad der kommer til at ske.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere