Rambøll går til FESD uden Accenture

Det bliver uden konsortiumpartneren Accenture, at Rambøll Informatik sammen med Traen Informationssystemer skal levere et system til dokumenthåndtering til Silkeborg Kommune. De tre dannede ellers et af de vindende konsortier til den offentlige FESD-standard, som nu indføres i Silkeborg.

Silkeborg Kommune har valgt Rambøll Informatik og Traen Informationssystemer som leverandører af et nyt system til at holde elektronisk styr på kommunens dokumenter og sagsakter.

Traen leverer selve systemet, mens Rambøll kommer til at stå for implementeringen.

Dermed skal de to selskaber til Silkeborg Kommune levere et system - som lever op til den offentlige FESD-standard - uden konsulenthuset Accenture, som de ellers er i FESD-konsortium med.

Uden for rammekontrakt

Forklaringen er, at Silkeborg Kommune har valgt at stå uden for den rammekontrakt, som tidligere på året blev indgået med tre konsortier, heriblandt et bestående af Accenture, Rambøll og Traen.

Silkeborg med omkring 54.000 borgere valgte i stedet for rammekontrakten at købe sit nye elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH) via et EU-udbud.

- Vi gik allerede ud sammen med Traen og lavede et samarbejde, inden vi gik ind i konsortiesamarbejdet. Det er samme løsning som FESD, vi skal levere, det er bare ikke under rammekontrakten, siger Thorleif Mortensen, administrerende direktør for Rambøll Informatik.

Thorleif Mortensen forventer at høste gode erfaringer i Silkeborg , som kan bruges, når Rambøll sammen med Accenture og Traen skal til at levere FESD-løsninger til andre offentlige institutioner.

- Vi investerer mange penge i at lave en god løsning, så vi står godt rustet til de næste kunder. Vi håber, at der kommer gang i det, og vi ved, at Accenture forhandler med en række kommuner og amter, siger Thorleif Mortensen.

Godt år for Rambøll

Han fortæller, at ordren til Silkeborg Kommune er et af flere lyspunkter i Rambøll Informatiks hidtil bedste år.

De 150 ansatte skaffede i første kvartal et overskud på fire millioner kroner, og den tendens er fortsat ind i andet kvartal. Omsætningen er gået frem med 20 til 25 procent og samtlige afdelinger ligger over budget.

- Det går godt, og vi forventer et rigtigt godt resultat. Jeg fornemmer ikke, at der er meget stor gang i markedet, så jeg tror, det skyldes, at vi tager markedsandele fra konkurrenterne, siger Thorleif Mortensen.

Kontrakten med Silkeborg Kommune er på et encifret millionbeløb og udgør derfor kun en lille del af omsætningen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere