Musikelskere gidsler i formatkrig

Salget af onlinemusik har udviklet sig til et internationalt slag om digitale lydformater og kopisikring. Senest har den japanske elektronikgigant Sony meldt sig ind i kampen med lanceringen af en harddisk-afspiller, der bruger Sonys eget format, Atrac.

Forbrugerne skal overveje mere end musiksmag og priser, når de køber og downloader musik lovligt fra internettet.

Salget af netmusik har nemlig udviklet sig til en kamp om de digitale formater, som bruges til at lagre den analoge musik, skriver Reuters.

Apple bruger formatet AAC, når der handles musik i onlinebutikken Itunes, og kræver efterfølgende en Ipod- eller Itunes-afspiller for at høre musikken.

I andre onlinebutikker hersker Microsofts Windows Media-format, og i sidste uge kom Sony så på banen med en ny harddisk-baseret Walkman, der benytter formater Atrac, der også er kendt fra Sonys Minidisc-afspillere.

- Disse forskellige musikformater er en fastlåsning. Butikkerne bruger forskelligt software til at sælge deres hardware, siger en hollandsk specialist i kompression og kopibeskyttelse til Reuters.

Dansk satsning på Microsoft

I Danmark er den danske musikbranche gået sammen om databasen Phonofile, der blandt andet sælger dansk og international musik gennem nye web-butikker fra Føtex og Bilka.

Phonofile tilbyder mere end 130.000 musiknumre og har lagt sig fast på Microsofts format, når musikken skal kopibeskyttes. Det drejer sig om hovedparten af numrene, mens 45.000 sange kan købes i MP3-format.

- Vi synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at der ikke er et standardformat. Når det er sagt, så prøver vi at have en platform, der er så uafhængig som muligt, siger Jesper Bang-Olesen, direktør for Phonofile.

Phonofile har lagt sig fast på Microsofts format, fordi det er det mest udbredte blandt forbrugerne. Alligevel har selskabet allerede oplevet problemer med danske musikkøbere, der ikke kunne få musikken til at spille på grund af kopibeskyttelsen.

Formatkrigen fortsætter

Jesper Bang-Olesen mener, at markedet for tiden er rodet, men at det bare er en gentagelse af tidligere tider, hvor ny teknologi er kommet på banen og formaterne har kæmpet om at erobre herredømmet.

- Det fortsætter nok et stykke tid, og så håber jeg bare, at hardwareproducenterne kan følge med og lave afspillere, der kan afspille alle formater, selv om de nok får svært ved det, siger han.

Han henviser til billige MP3-afspillere, der ikke kan afspille Microsofts musikformat og derfor ikke kan bruges til hovedparten af musikken på Phonofile.

Jesper Bang-Olesen mener samtidig, at industrien har en stor opgave i at uddanne forbrugerne, så de kan finde ud af at bruge de nye musikafspillere og formater.

Her har professor Giovanni Ziccardi fra universitet i Milano ikke de store forhåbninger.

- Udbredelsen af forskellige komprimerings- og antipirat-systemer vil næppe blive forstået af forbrugerne, forudser han over for Reuters.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere