Velkommen til denne tirsdag morgen, hvor du her får et hurtigt overblik over morgenens it-nyheder.
Dansk it-millionærs lån til iværksættere kritiseres i hårde vendinger
Den danske it-millionær Magnus Kjøller - der har tjent en formue på selskabet Pointworld og i dag bor i Dubai - kritiseres hårdt for en ny type lån, som han tilbyder iværksættere.
Magnus Kjøller tilbyder lånet med en tilbagebetalingstid på 12 måneder plus en option på 10 procent af låntagerens virksomhed, som Magnus Kjøller kan indløse for en krone inden for fem år.
Magnus Kjøller siger til Børsen, at han har fået 150 ansøgninger og allerede udstedt omkring 50 lån. Investeringsøkonom i Nordnet, Per Hansen, kalder over for Børsen lånene for ‘fuldstændig vanvittigt' og ‘tyveri ved højlys dag.'
Anklagemyndigheden planlægger flere retssager mod Uber
Uber er på vej ud ad Danmark, efter selskabet fornylig tabte en stor retssag. Det holder dog ikke Anklagemyndigheden fra flere sager.
Ifølge Finans er Anklagemyndigheden i gang med at forberede fem nye prøvesager mod de danske Uber-chauffører.
Det er hensigten, at prøvesagerne skal bane vejen for en stor bøde til selskabet for medvirken til piratkørsel.