Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Morgenbrief: Det hurtige it-overblik fredag morgen - Rigshospitalet sender patienter til Aabenraa på grund af langsommelige it-processer

Dansk computerspil vinder fire priser. Rigshospitalet sender patienter til Aabenraa på grund langsommelige it-processer. Der er digitale analfabeter i hver anden danske virksomhed. Danske regioner vil investere milliarder i it.

Velkommen til denne fredag morgen, hvor du her har det hurtige overblik over morgenens it-nyheder.

Dansk computerspil vinder fire priser

Det danske computerspil Inside, der er udviklet af spilstudiet Playdeads, vandt torsdag aften fire Bafta-priser i London, meddeler Det Danske Filminstitutut.

Bafta er en af spilbranchens fornemste priser, og Inside var faktisk nomineret i yderligere tre kategorier, men vandt altså ‘kun' prisen i fire kategorier, nemlig ‘best game design,' ‘artistic achievement,' ‘narrative' og ‘original property.'

Rigshospitalet sender patienter til Aabenraa på grund af langsommelige it-processer

Rigshospitalet sender københavnske kvinder til Aabenraa for at blive undersøgt for brystkræft.

Ifølge Politiken skyldes det, at hospitalet har problemer med at overholde de krævede tidsfrister - blandt andet på grund af it-systemet Sundhedsplatformen.

Ikke mindst overlægerne har kritiseret Sundhedsplatformen for at være en tidsrøver, da de skal bruge mere tid på at indtaste og registrere end tidligere. Det betyder, at de ikke kan bruge så meget tid på patienterne.

Sygehusene i Region Hovedstaden står desuden til at miste et stort millionebeløb i bonus, da de er langt bagefter den krævede mængde behandlinger.

Digitale analfabeter i hver anden danske virksomhed

Næsten hver anden danske virksomhed mangler helt basalte it-kompetencer, viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Ifølge Ugebrevet A4 betyder det, at næsten hver anden virksomhed har medarbejdere, der ikke kan løse helt grundlæggende it-opgaver som for eksempel at skrive email eller logge deres arbejde i et it-system.

Længst tilbage er de ufaglærte, men også den faglærte gruppe har problemer.

Danske regioner vil investere milliarder i it

Danske regioner foreslår i et oplæg, at der investeres milliarder af kroner i en række nye teknologier til sygehusene.

De nye teknologier skal anvendes til automatiseringer af opgaver og skal derfor være inden for områder som kunstig intelligens og avanceret dataanalyse.

Regionerne peger på, at det kræver ‘store strategiske satsninger med massive investeringer,' hvis sygehusene skal kunne udnytte de nye teknologier.

Danske Regioner mener, at der er behov for fire milliarder kroner, men har ikke pengene selv og ønsker derfor, at regeringen træder til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere