To processorer i én pc: Dobbelt fornøjelse?

Dual-systemer kan give forbedret ydelse, hvis man ofte kører flere programmer samtidig eller bruger særlige applikationer, der er optimerede til to processorer. Indtil videre er det kun Pentium III, der kan bruges parvis, men dual Athlon er lige om hjørnet.

Software

Hvorfor nøjes med en enkelt processor i pc'en, når man kan få to? Måske fordi man skal have ganske særlige behov, før investeringen betaler sig. Et dual-system giver nemlig kun dobbelt ydelse i ganske få applikationer. I langt de fleste almindelige Windows-programmer er gevinsten til at overse, men i beregningstunge programmer som for eksempel 3D-applikatoner kan der være en stor gevinst at hente.

Kontorapplikationer under Windows vil typisk blive afviklet mindre end ti procent hurtigere på et dual-system i forhold til en pc med en enkelt processor. Derimod vil beregningskrævende software, der er optimeret til at udnytte to processorer, kunne få rigtig meget ud af den ekstra processor. Ydelsen i processor-intensive programmer som 3D Studio MAX, der er optimeret til to processorer, kan faktisk blive fordoblet, så ventetiden halveres.

To processorer hjælper også, når der køres flere programmer samtidig. De fleste kender frustrationen over at arbejde på en pc, som udfører en krævende opgave i baggrunden. Hvis pc'en har travlt med at komprimere filer eller bare afspille musik, kan programmerne i forgrunden blive tunge at arbejde med. Her kan en dobbelt besætning på bundkortet hjælpe.

Det er ikke alle styresystemer, der understøtter to processorer. Hvis man er mest til Microsoft, skal man have fat i Windows NT4 eller 2000, for hverken Windows 95, 98 eller ME kan klare mere end en enkelt processor. For det kommende styresystem Windows XP gælder, at Professional understøtter to processorer, mens Home Edition ikke gør. Alternativet Linux kan selvfølgelig bruges i stedet.

Processorer

Af x86-processorer til pc'er er det indtil videre er det kun Pentium III, der understøtter dual-systemer, og derfor har Intel hidtil haft markedet for sig selv. Den nuværende udgave af Pentium 4 er kun til enkeltprocessor-systemer, men til efteråret vil der dukke en model op, der kan bruges i dual-systemer.

Det varer kun nogle få uger, før AMD har et modspil parat. Dual Athlon er demonstreret så langt tilbage i tiden som oktober sidste år. Det bliver en ny version af Athlon med kodenavnet Palomino, der skal bruges i dual-systemer. PC World Online er inviteret til et AMD-pressemøde den 15. maj, hvor vi regner med at opleve den officielle lancering af disse processorer.

For et par år siden var der en hel del spektakel omkring muligheden for at bruge den billige Intel Celeron i dual-systemer, selvom processoren ikke er beregnet til det. Det viste sig, at det lade sig gøre at modificere Celeron, så den kan bruges i dual-systemer, hvis man er ferm med en loddekolbe.

Der er blevet produceret særlige indstikskort til understøttelse af Celeron på dual-bundkort, og Abit har endda fremstillet bundkortet BP6, der umiddelbart fungerer med to Celeron. Til trods for massiv omtale er sådanne systemer aldrig blevet rigtig udbredte, og Celeron er da heller ikke specielt velegnet til dual-systemer. Som følge af den skærpede konkurrence på processormarkedet er Pentium III da også ved at være til at betale.

Chipsæt og bundkort

Det er dog ikke nok, at processoren understøtter parvise konfigurationer. En anden ting er at producere bundkort, hvor tingene går op i en højere enhed. Det kræver sit at holde styr på de data, der farer rundt i et pc-system med to Pentium III-processorer, og her er det først og fremmest chipsættet, der skal udrette det lille mirakel.

Firmaet ServerWorks har specialiseret sig i chipsæt, der understøtter flere processorer. Bundkort med disse chipsæt er desværre ikke til at betale for almindelige dødelige. Bundkort med Intel 840 chipsæt har også en god ydelse, men der er stadig tale om en forholdsvis dyr løsning, idet chipsættet kun understøtter den bekostelige RDRAM.

GA-6RXDW fra Gigabyte er et af de første bundkort til DDR RAM og to processorer.
Til private brugere er bundkort med Intel 815E eller Apollo Pro 133A fra VIA mere velegnede. De understøtter nemlig PC133 SDRAM, og selve bundkortet koster typisk halvanden gang så meget som et bundkort til en enkelt processor. For nylig er der dukket nye bundkort op, der understøtter to Pentium III og DDR RAM. Iwill DVD266-R og Gigabyte GA-6RXDW er begge baseret på VIA Apollo Pro266 og har integreret IDE RAID-controller.

Af sexede dual-bundkort med Apollo Pro 133A kan nævnes ASUS CUV4X-DLS og MSI 694D Master-S, begge med integreret SCSI-controller. Ud af de mange taiwanske bundkort-producenter kan Soltek og ECS byde på dual bundkort, der prismæssigt placerer sig i den overkommelige ende.

De første dual-bundkort til Athlon bliver udstyret med AMD 760MP chipsæt, men andre producenter vil også lave fremstille chipsæt, der understøtter to Athlon. Senere kommer AMD 760MPX til 66 MHz PCI-bus.

Man skal bemærke, at det ikke altid er nok at købe et nyt bundkort og en ekstra processor for at være flyvende. Processorer er strømslugere, og et nyt kabinet med en stor strømforsyning kan vise sig nødvendig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere