Volvo: Vi har 100 selvkørende biler på gaden i 2017

I 2017 sender Volvo 100 selvkørende biler på gaden i Göteborg. Målet er klart: Fra 2020 skal nul personer i verden blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en ny Volvo. Hør selskabets vicedirektør for it, Peter Lorentzon fortælle om udfordringerne med Uber, bilkøer og sikkerhed i Volvo'erne.

Målet er, at i 2020 vil ingen blive dræbt eller komme alvorlig til skade i en ny Volvo. 

Det er et ambitiøst mål, og det bliver ikke nemmere af, at der kommer mere trafik på vejene, når der hver uge flytter 1,5 millioner flere mennesker til en by eller et byområde i verden - hvis man tæller både tilflyttere og nyfødte med. 

Det er den virkelighed, som vice president for Consumer IT Services i Volvo Car Group, Peter Lorentzon, arbejder med.  

Han fortalte om det arbejde og Volvos planer og ambitioner på Computerworld Summit 2016.

Nu har du mulighed for at se Peters Lorentzons foredrag her på Computerworld.dk

Bare klik på videoen i toppen af artiklen.

I det eksklusive Computerworld-foredrag fortæller Peter Lorentzon om: 

- Hvad virtual reality, kunstig intelligens og forbrugerens forventninger om at være forbundet hele tiden betyder for Volvo.
 
- Om at være udfordret af Uber og deleøkonomien som bilfirma.

- Om at Volvo arbejder med elektriske biler, selvkørende biler, forbundne biler. For det er områder, hvor kunder og samarbejdspartnere forventer, at Volvo har et bud. Derfor er alle kommende Volvo-biler forbundne biler - og det kræver en global infrastruktur.

- Hvordan Volvo vil lancere 100 selvkørende biler i Göteborgs gader fra 2017. Og senere lancerer yderligere 100 biler i Shanghai.

Peter Lorentzon talte på Computerworld Summit 2016. 

Du kan allerede nu reservere din gratis plads på Summit 2017

Læs også: Volvo bygger sin egen cloud-tjeneste: Realtidsdata skal udrydde bilulykker