Artikel top billede

(Foto: Google PR)

Ugen i tech: Kæmpe opdatering til Android Auto: Nu kan der games på bilens skærm / Falske grafikkort er i omløb: Efterligner kort, der er fire gange dyrere

Ugen i tech: Kæmpe opdatering til Android Auto: Nu kan der games på bilens skærm / Falske grafikkort er i omløb: Efterligner kort, der er fire gange dyrere

Kæmpe opdatering til Android Auto: Nu kan der games på bilens skærm

Underholdningstilbud til bilens infotainment skærme er noget, som møder stigende interesse i takt med, at landets elbilpark udvides.

Med stadigt flere elbilister på vejene er der nemlig flere anledninger til, at der vil skulle ventes på at opladningen bliver færdig ved ladestanderen.

https://www.arenaev.com/games_hit_the_road_in_the_android_auto_141_beta-news-4561.php

Det imødekommer Google med udrulningen af Android Auto 14.1 systemer til det store øko-system af Android-telefoner.

Opdateringen betyder, at populære spiltitler såsom Angry Birds 2, Beach Buggy Racing, Farm Heroes Saga og Candy Crush Soda Saga kan afspilles på bilens skærm, fremfor på mobilen.

Med opdateringen bringes ikke bare nye spil, men også muligheden for at disse kan afvikles på hele skærmen til platformen.

Som med en række øvrige apps til platformen er disse alene tilgængelige, når bilen holder stille.

Android Auto 14.1 er tilgængelig på via Googles beta-program, som kræver tilmelding og adgang til en af de få pladser der lemmes ind i programmet, skriver netmediet 9to5Google.

Android Auto version 14 er for nyligt blevet sluppet løs, hvilket indikerer, at der ikke er mange uger til, at 14.1 opdateringen følger trop.

Falske grafikkort er i omløb: Efterligner kort, der er fire gange dyrere

Det har igennem en årrække været både svært og dyrt at sikre sig et high-end grafikkort, en udfordring som ikke er blevet mindre af, at de rives ned fra hylderne for at blive inddraget i AI-udvikling.

Efterspørgslen får nu svindlere til at kaste sig ud i en særlig form for svindel, hvor aldrende hardware manipuleres, så det kan serveres i nye flasker.

Den form for svindel er dukket op to gange i den kinesiske nethandel, noterer mediet Toms Hardware.

Nyeste svindelnummer er i form af at Nvidia RTX 4090 grafikkort, som viste sig at have en GA102 chip i maven. Det er den chip, som findes i den forrige generation af premium grafikkort såsom RTX 3090 og RTX 3080 serierne, i stedet for den nyere AD102 chip .

Kortene blev solgt til 3.800 kinesiske yuan, en pris langt under den lokale markedspris.

Visuelt er det falske RTX 4090 stort set identisk med den ægte vare, og chippen blev i dette tilfælde slæbet, så den ikke kunne identificeres.

Kortet viste sig at være defekt i brug, hvilket indikerer at kortet alene skulle se ægte ud, men altså ikke skulle kunne fungere da kortet var solgt som ’ikke-fungerende’, lyder det.