Artikel top billede

Ubers selvkørende bil er udstyret med et væld af sensorer på taget. Foto: Uber Newsroom,

Her er Ubers nye selvkørende "superhelte-bil"

Uber har offentilggjort billeder af virksomhedens selvkørende bil.

Den amerikanske transport-app Uber er på vej med en selvkørende bil, og planerne er nu så fremskredne, at virksomheden begynder at teste bilerne på gaderne i den amerikanske by Pittsburgh.

På firmaets blog skriver Uber:

"Hvis du i løbet af de kommende uger kører rundt i Pittsburg, vil du muligvis blive mødt af et underligt syn: En bil der ligner noget, der burde blive kørt af en superhelt. Men der er ikke tale om en filmoptagelse - det er en testbil fra Ubers Advanced Technologies Center (ATC)."

Ubers Advanced Technologies Center er et samarbejde mellem Uber og det amerikanske universitet Carnegie Mellon, der ligger i Pittsburgh.

Allerede sidste år fortalte Uber i et blogindlæg om centerets arbejde med at udvikle en selvkørende bil.

Det er dog ikke første gang, at borgerne i den amerikanske by Pittsburgh er vidne til mystiske Uber-biler i trafikken. Allerede sidste år fangede den lokale avis Pittsburgh Business Times et billede af en af de biler, som Uber og Carnegie Mellon tester.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Ifølge Uber er bilerne udstyret med en lang række forskellige sensorer. Heriblandt radarer, laser-skannere og kameraer med særlig høj opløsning.

De mange sensorer har til opgave at foretage en detaljeret kortlæggelse af de omgivelser, som bilen kører igennem, 

Tidligt stadie

Selvom Ubers bil ser ganske avanceret ud på billedet, så understreger Uber samtidig, at bilen stadigvæk befinder sig i et meget tidligt udviklingsstadie, og derfor vil der også sidde en chauffør bag rattet i bilen. 

Det er Ubers forventning, at introduktionen af selvkørende biler vil betyde færre dødsulykker i trafikken, færre trafikpropper på vejen og en lettere og billigere adgang til transport. 

Uber er langt fra det eneste tech-selskab, der arbejder på en selvkørende bil. Google er i dag langt fremme med udviklingen af selvkørende biler, og ifølge rygterne har Apple også relativt fremskredne planer om at udvikle en bil, der muligvis også får selvkørende funktioner. 

Læs også: Apple i gang med stor mystisk milliard-satsning: Hvad er der i gære?

Men også etablerede bil-virksomheder som blandt andet Volvo og General Motors investerer heftigt i selvkørende biler.

Læs også 

Advarsel: Selvkørende biler kan føre til for meget sex i kabinen

Volvos vilde planer: Sådan vil teknologien forvandle din næste bil til et indkøbscenter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere