I 2015 blev julegaverne sløjfet i mit firma.
Så i stedet for tre flasker vin eller en kurv med godter, gik pengene til velgørenhed.
Og selvom det i høj grad er noget, jeg bifalder, syntes jeg alligevel, mit team skulle have noget for deres store indsats i året, der var gået.
Så de fik en sang over Skype. Det fik mig umiddelbart efter til at tænke på, om jeg nu også er den moderne leder, jeg så gerne vil være ...
Det tog mig et godt stykke over en time at flikke teksten sammen.
Melodien er velkendt. Mest for europæerne i mit team. Mindst for amerikanerne og asiaterne.
Til gengæld kender du den helt sikkert. Første vers af den oprindelige sang går sådan her:
"I'm nothing special, in fact I'm a bit of a bore. If I tell a joke, you've probably heard it before. But I have a talent, a wonderful thing. Cause everyone listens when I start to sing. I'm so grateful and proud. All I want is to sing it out loud...".
Jeg havde været kreativ nok til at udskifte "talent" ud med "team" og "when I start to sing" ud med "when you start to deliver". Og så ved jeg godt, at "thing" ikke tilnærmelsesvis rimer på "deliver", men jeg satsede på, at ingen ville opdage det, når musikken spillede.
Så da årets sidste møde over Skype startede, fortalte jeg teamet som det første, at det var blevet besluttet at give julegavepengene til velgørenhed. Men at jeg havde en lille overraskelse til dem alligevel.
Tavshed ... kun tavshed
Og så begyndte jeg ellers at synge det, som jo er ABBAs hit "Thank you for the music", med ovennævnte tekstovergreb.
Efter første vers troede jeg - muligvis naivt - at hele teamet ville stemme i (teksten var jo lige foran dem), og at vi sammen ville vi synge julen ind.
"So I say... Thank you for this great year, the tasks you've completed. Thanks for all the joy they've brought me..."
Men ingen. Absolut ingen sang med. Faktisk var der fuldstændig stille efter omkvædet. Selv kaffemaskinen havde stoppet med at lave lyde. Ikke en lyd. Fra nogen.
Der var kun en ting at gøre. Køre på. Ikke gå ned. All in. Keep the faith ... Så jeg sang videre på de næste vers.
Responsen udeblev igen. Selv ikke da jeg umiddelbart efter sangen, spurgte "any comments?" Ingen respons.
Hello, it's me
Den efterfølgende time af mødet med emner som salg, visioner og projektstatus var en lang time, skulle jeg hilse og sige.
Da jeg mødte hele teamet ansigt til ansigt et par uger efter, fik jeg mulighed for at høre, hvad de - nu hvor de havde haft mulighed for at tygge lidt på det - mente om det hele.
Så jeg hev dem alle sammen ind i et konferencelokale og startede ...
"Hello, it's me. I was wondering if after all these weeks you'd like to meet. To go over everything. They say that time's supposed to heal ya, But I ain't done much healing".
Mens jeg sang Adeles nyeste hit og kiggede på de stakkels mennesker i mit team, gik det op for mig, at det at være en god leder er at være sig selv, tro på sig selv og ikke var bange for at skeje ud og kvaje sig engang imellem.
På vores teammøde i fredags var jeg for eksempel glad for at kunne vise mit perfekte "running man"-dansemove. Se bare billedet.