Jeg er kendt i forældrekredsen for at være den stille, it-kyndige far med flair for rundbold (jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper).
Jeg er kendt for at være med på noderne, når det gælder de nyeste trends indenfor it - det er trods alt det, jeg arbejder med til dagligt (jeg har lagt rundbolden på hylden).
Med andre ord, når jeg snakker om it og fremtiden, lytter kredsen.
Faktisk er jeg nok den eneste af dem, der læser cw.dk til dagligt, og det giver god kredit.
Her forleden aften var jeg til et socialt arrangement med resten af forældreskaren, og vi diskuterede blandt andet det nye(ere) begreb deleøkonomi.
Jeg fortalte vidt og bredt om denne nye supergode bog om "den nye deleøkonomi "skrevet af Jesper Bove-Nielsen (anmeldelsen er undervejs).
I bogen beskrives fænomenerne som Uber, Airbnb og Netflix, men også mindre kendte deleøkonomivirksomheder - og tilmed et par rigtig spændende danske af slagsen.
Forfatterens hovedpointe er, at vi skal alle i gang - jo før jo bedre.
Rent guld
"Deleøkonomien er i bevægelse, og risikovillige penge strømmer ind til deleøkonomiselskaberne", citerede jeg højlydt fra bogen.
Bogen langer også ud efter vores sløve politikere med de mange infleksible regler: "De kommende år vil vores politikere skulle svare på et meget vigtigt spørgsmål: Skal det være ulovligt at forandre os?"
Rent guld. Alle var ellevilde. Jeg var i mit es.
Men så begik jeg en brøler, og hele atmosfæren ændrede sig radikalt.
Jeg kom for skade at sige, at alt ikke nødvendigvis behøver at være så "fancy pancy".
Problemet var ikke, at jeg brugte ordet "fancy pancy", men at jeg hentydede til ForældreIntra, som bruges af alle skoler i Danmark med det formål at skabe en let tilgængelig kommunikationskanal mellem skolen, eleverne og forældrene.
Sagen er nemlig den, at jeg har altid har syntes godt om ForældreIntra, og det selvom mange jævnligt brokker sig.
Også her i cw.dk har der været en håndfuld kritiske artikler, såsom Thomas Woldiderichs klumme fra 2014 om "ForældreIntra - et sort får i den offentlige digitalisering" og Claus Sølvsteens ditto fra 2011 om " Forældreintra - alle forældres skræk".
Men jeg har beholdt den positive hat på og har altid været glad for, at jeg rent faktisk har mulighed for følge med i børnenes gøren, lektier og hvad der ellers rører sig på skolen.
At informationen ikke altid har været let og finde, og at ForældreIntra mest af alt minder om noget, en af eleverne fra 1. x har designet, har ikke skræmt mig.
Men denne positive attitude var ikke noget, der passede forældrene. ForældreIntra er noget skidt. Og det ved alle kollektivt. Punktum.
Stakkels Lille Lars
Jeg mistede alt troværdighed, og fik pludseligt ondt af Lille Lars fra Græsted.
Han har også mistet troværdighed, samtidig med at han også har haft tilgang til ForældreIntra. Dobbelt nedtur.
Så jeg smuttede ud på det lille hus for at sunde mig.
Og dér opdagede jeg til min fryd, at mobiladgangen til ForældreIntra er blevet opdateret og nu ligner og føles som noget, der er lækkert og brugbart.
Nye tider er altså på vej.
Jeg kan ikke vente med at komme ud fra toilettet og fortælle det til de andre.