Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. marts 2004.
Regeringen vil give 15.000 kroner til hver eneste folkeskole i Danmark til videndelingssystemer som intranet, e-platforme og LMS. Startskuddet til første ansøgningsrunde for kommunerne lyder i april.
VIDENDELING
Der er store fordele for både lærere, elever og forældre ved at indføre videndelingssystemer i folkeskolen, mener Else Marie Tinning, der er konsulent for skolernes pædagogiske servicecenter i Hørsholm Kommune.
Som en af de tre projektledere i Skolen på Nettet med 16 deltagende skoler ved hun, hvad hun taler om.
- På Usserød Skole har erfaringerne med platformen SkoleIntra været meget positive. Det eneste, der kan bekymre mig lidt, er, hvor svært det bliver at få alle klasserne og deres lærere på skolen med, nu hvor pilotprojektet er slut, siger Else Marie Tinning.
Indtil videre er alle skolens lærerne blevet brugere på LærerIntra og cirka en tredjedel af skolens klasser på ElevIntra. Målet er, at alle klasser skal være med på SkoleIntra-platformen i næste skoleår.
På skole-hjem-samarbejdssiden er man først lige startet med ForældreIntra for en måned siden i de mindste klasser, hvor forældrene er mest interesserede i at følge med i podernes hverdag på nettet.
- Det har vist sig at være en stor fordel for forældrene, at de kan se klassens skema flere uger frem i tiden, siger Else Marie Tinning.
En klasses forældre kan også kommunikere indbyrdes på ForældreIntra i et debatforum og lægge indlæg på opslagstavlen, ligesom tilmeldinger til arrangementer kan ordnes på nettet. Bagefter kan både forældre og lærere lægge billeder fra arrangementet ind.
Forbedret lærer-samarbejde
Det er generelt erfaringen i Skolen på Nettet, at samarbejdet mellem lærerne bliver bedre med værktøjer til netdialog.
- Det giver nogle bedre møder, når lærerne kan bruge værktøjer til planlægning og mødeforberedelse, siger Else Marie Tinning.
- Booking af AV-udstyr og lokaler blev fra starten lagt ind på LærerIntra, og det gav som det eneste lidt murren i krogene, men efter en pc blev stillet op til formålet på lærerværelset, blev alle lærerne hurtigt glade for systemet, siger hun.
Det vigtigste har dog været, at samarbejdet mellem lærerne bliver styrket, fordi de får værktøjer til videndeling og eet sted, hvor al information er samlet.
- En ting som ugeplaner for den enkelte klasse, som flere lærere kan skrive ind i, betyder meget i praksis, fordi det arbejde så ikke længere hænger på en enkelt lærer, siger Else Marie Tinning.
ElevIntra
Eleverne på Usserød Skole bruger ElevIntra som arbejdsredskab. For eksempel har de samlemapper til deres opgaver, så de både kan arbejde med dem på skolen og hjemme, og et
arkiv til de ting, de vil opbevare i elektronisk form.
Fra fjerde klasse - eller fra eleverne har de nødvendige læse- og skrivekompetencer - kan man også have netdukse, en opgave hvor eleverne skiftes til at vedligeholde klassens opslagstavle, skrive lektier ind for de forskellige fag, lægge links ind og så videre - en opgave, der varetages med stor ansvarlighed.
Der er også plads til klassens historie, fælles billeder og den slags. Samt selvfølgelig ugeplaner og undervisningsmaterialer, som læreren lægger ind. Læreren kan også lægge links til opgaveløsning og inspiration på klassens hjemmeside. Endelig er det også her, læreren kan lægge materiale til en vikar ind.
25,5 millioner kroner
Undervisningsministeriet vil i løbet af april melde ud, hvordan kommunerne kan søge om de 15.000 kroner pr. skole til videndelingssystemer.
Skoler, der allerede har et videndelingssystem, kan anvende tilskuddet til videreudvikling af systemet.
Skoler, der ikke søger i 2004, får en chance igen i 2006, hvor der vil komme en ny ansøgningsrunde.
Billedtekst: Undervisningsministeriet vil i løbet af april melde ud, hvordan kommunerne kan søge om de 15.000
kroner pr. skole til videndelingssystemer, der kan bruges af både lærere og elever. Foto: Torben Klint
Boks: Videndelingssystemer i folkeskolen
I næste uge holder Undervisningsministeriet to konferencer om videndelingssystemer i folkeskolen, som er rettet mod skolernes og kommunernes beslutningstagere og organisatoriske og pædagogiske koordinatorer. Oplægsholdere er bl.a. Bent B.
Andresen fra DPU, som vil fortælle om erfaringer med læringsplatforme (LMS). Der bliver også sat fokus på enkelte løsninger (for eksempel SkoleIntra, Fronter, Skoleporten og Skole/Hjem Portalen) og muligheden for at integrere læringsplatforme med intranet og det administrative niveau, for eksempel skemalægning og elektronisk skole/hjem-samarbejde. I tilknytning til konferencen udstiller en række leverandører af Videndelings- og Læringsplatforme. Mandag den 29. marts holdes konference i Hvidovre, onsdag den 31. marts gentages den i Horsens.
