Artikel top billede

Dansk hotelbranche jubler over Airbnb: Trækker mange turister til Danmark

Selvom udlejningsportaler som Airbnb skyder op af internettets fundament som skyskrabere i disse år, frygter den danske hotelbranche ikke konkurrencen. Tværtimod kan det gavne den danske turistindustri, hævder branchen.

I sensommeren 2008 skød online-markedspladsen til udlejning af værelser, lejligheder, huse og sågar slotte, Airbnb, op på nettet.

Siden er virksomheden vokset sig stor og stærk med en markedsværdi på 133 milliarder kroner, efter millionvis af kunder og udlejere er tjekket ind på virksomhedens udlejningshjemmeside.

Sidste år hyrede Airbnb så den tidligere strateg bag Coca Colas verdensomspændende reklamestrategi, Jonathan Mildenhall, for at sætte yderligere blus under marketing-kedlerne af det efterhånden berømte udlejningssite.

Trods opblomstringen af Airbnb og lignende sites som Roomorama og Homeaway lyder det enstemmigt fra to af Danmarks største hotel-brancheforeninger, Horesta og Dansk Erhverv, at Airbnb og de andre da skal være så velkommen på markedet.

"Grundlæggende er der jo ikke noget nyt i det, som Airbnb gør med at leje et værelse og en seng ud. Selv Lille-Per har jo lejet feriehytter hos private mennesker i Far til Fire-filmene," siger relationschef i Horesta, Christoffer Susé, til Computerworld.

"Der er naturligvis sket en kæmpe omvæltning på den teknologiske front, hvilket er fantastisk. Et site som Airbnb gør det muligt for Danmark at tiltrække turister, som ellers ikke ville være kommet. Så Airbnb er med til at gøre kagen større for alle i turistbranchen," fortsætter han.

Vækst i danske hotelsenge

Christoffer Susé påpeger desuden, at de flere turister skyldes, at vi som rejsende har vidt forskellige ønsker til vores bopæl på destinationen, fordi vi rejser mere end tidligere og i flere forskellige roller.

"Når du er på forretningsrejse, så ønsker du måske et firestjernet hotel, hvor der er styr på rengøring og morgenmad. Når du rejser privat, har du måske mere lyst til en mere autentisk lejlighed eller sommerhus hos en privat udlejer," forklarer Horestas relationschef.

Han fortæller, at siden Airbnb's opblomstring fra 2008 er antallet af solgte værelse frem mod 2013 steget med 13,1 procent i hele Danmark.

Kapaciteten for hoteller forventes at stige med 22,2 procent målt fra 2008 til 2016 for hele Danmark, lyder det fra Horesta.

"Vi har ikke tal, der viser, om den danske hotelbranche taber gæster til Airbnb og andre udlejningsvirksomheder. Dog kan vi se, at overnatninger i blandt andet København slår alle rekorder," forklarer Christoffer Susé fra Horesta.

Vi kan ikke stoppe udviklingen

Også hos Dansk Erhvervs brancheforening for turisme og oplevelsesøkonomi byder man spillere som Airbnb velkomne.

"Vores holdning er, at vi har fået en ny konkurrent, og vi går ind for konkurrence," siger chef for turisme og oplevelsesøkonomi hos Dansk Erhverv, Susanne Nordenbæk, til Computerworld.

Dansk Erhverv har blandt andet hotelkæder som Scandic, Comwell og Cabinn under vingerne, og brancheforeningen peger på, at priserne på hotelværelser stiger i eksempelvis et velbesøgt turistområde som København.

"Vi kan ikke stoppe den teknologiske udvikling, men vi er nødt til at analysere på, hvordan Airbnb og andre lignende foretagender spiller med og mod markedsvilkårene," forklarer Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Hvorvidt Airbnb spiller mod og med hotelbranchen omhandler blandt andet indberetning af overnatningstal, da hoteller på dansk grund med over 40 senge eksempelvis har pligt til at melde om deres overnatningstal.

Også beskatning af indtægter ved overnatning er et område, som Dansk Erhverv ønsker skal være lige for alle, hvilket altså gælder hoteller og udlejningsportaler som Airbnb.

Samtidig forklarer Susanne Nordenbæk, at danske borgere/udlejere har bopælspligt, så de ikke kan opkøbe flere ejendomme og leje deres værelser ud.

Den slags har man set flere eksempler på i byer som New York og Barcelona, hvor myndighederne forsøger at gribe ind over for disse private og noget lyssky udlejningsvirksomheder.

Knas med hotelportalerne

Udover den potentielle trussel fra Airbnb har Dansk Erhverv for snart to år siden bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at kigge nærmere på, om online-bookingportaler som Hotels.com i sømmene.

Det skyldes, at booking-portalerne er en vigtig del af fødekæden af kunder til hotellerne.

Samtidig har disse hotelbooking-portaler i flere tilfælde vist sig at binde hotellerne til prisklausuler, der fastfryser værelsespriserne for det enkelte hotel.

Så når eksempelvis et dansk hotel angiver en pris på 1.000 kroner for en overnatning på et af sine værelser, har flere af hotelbooking-portalerne forlangt, at denne pris ikke må variere på hotellets egen hjemmeside eller hos konkurrenterne.

"Det er imod den frie konkurrence, og det er netop det, som vi ønsker, at de danske konkurrencemyndigheder skal undersøge," understreger Susanne Nordenbæk.

"For på den ene side er vi jo mægtigt glade for den internationale eksponering, et dansk hotel kan opnå på disse portaler. På den anden side skal vi have kigget på prisklausulerne," fortsætter hun.

Blandt andet i Tyskland har flere domstole forbudt prisklausuler for virksomheden HRS. 

Samtidig har et trekløver bestående af Sverige, Italien og Frankrig indgået et kompromis med hotelbooking-portalerne anført af Booking.com.

Kompromisset går ud på, at de lokale landes konkurrencemyndigheder accepterer, at et hotels værelsespris kan variere på flere hotelportaler, mens prisen på hotellets egen hjemmeside låses fast i forhold til den udstukne pris på portalerne.

"Det er ikke kun i disse lande og i Danmark, at der kører lignende sager. Det sker i hele Europa, og jeg vil ikke udelukke, at EU på et tidspunkt vil blande sig, så vi kan få en fair konkurrence over hele linjen," afrunder Susanne Nordenbæk fra Dansk Erhverv.

Læs også:

Har tabt til e-mailen: Post Danmark omlægger sin forretning

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Succes rimer på simpelt: Sådan tager du ved lære af AirBnB og Uber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere