Artikel top billede

Dansk internet-pioner forlader sin direktørstol

UNI-C's mangeårige chef, Dorte Olesen, forlader posten. Hun har blandt andet introduceret universiteterne til internettet.

Efter 22 år som administrerende direktør for UNI-C forlader Dorte Olesen nu den stol, hvorfra hun for 20 år siden var med til at udbrede internettet til Danmark.

I årene hos UNI-C har Dorte Olesen stået i spidsen for flere it-mæssige gennembrud. Blandt andet, da UNI-C tidligt introducerede internettet til de danske universiteter og derefter udviklede Danmarks første internettjeneste til private.

Den forretning har UNI-C siden solgt.

UNI-C har tidligt været involveret i at løse de sikkerhedsmæssige udfordringer i forbindelse med brug af nettet og fik i 1991 Danmark med i det internationale samarbejde om Computer Emergency Response Teams.

Det skete med oprettelsen af DK-CERT.

Første kvindelige professor

I 1988 blev Dorte Olesen Danmarks første kvindelige professor i matematik.

Hun tog sin ph.d. i matematik på Syddansk Universitet i 1975 og var universitetsansat forsker og underviser, indtil hun - efter at have været dekan på Københavns Universitet - blev øverste chef hos UNI-C.

"Det er på tide at give topchefstafetten videre. Mit barnebarn skal opleve sin farmor, og det vil være godt at få mere tid til bestyrelsesarbejde. Og så vil jeg også igen fordybe mig i den videnskab, jeg finder så smuk og fascinerende, matematikken!" siger Dorte Olesen.

UNI-C er især kendt for sine service til skoleverdenen: Systemerne SkoleIntra og ForældreIntra og den store undervisningsportal emu.dk, der i dag bruges af en million lærere, elever og forældre.

Dorte Olesen har vundet international anerkendelse for sit arbejde, og fra 2003 til 2009 har hun været præsident for den europæiske forsknings- og uddannelsesnetorganisation, TERENA.
I øjeblikket har hun plads i en 'High Level Expert Group' under Europa-kommissionen.

Underdirektør Per Thorbøll er konstitueret som administrerende direktør, og Dorte Olesen stopper som chef 1. juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere